153 / 180
142
indbydende at gaa ud paa Doggers-Banke for
at dreje rundt mellem Kabliauer.
Med Trekroners Barkas foran og med tre
Mand ved hver af de tyve lange Skibsaarer,
blev Korvetten roet ud paa Yderreden, hvor
vi, efter at have havt ganske stille, fik et lille
Blaf af sydlig Vind, der bragte os ned til
Strandmøllen. Men her døde Vinden helt af,
og til alle Kadetternes og mange fleres inder
ligste Glæde maatte der ankres. I fire Dage
frydede vi os paa dette henrivende Sted,
dasende under Solsejlet, som om det var i
Troperne.
Og hvor blev jeg yderligere fornøjet, da
Chefen, Kaptejn Blom, en Eftermiddag an
modede mig om at gaa iland og hente ham
lidt Grønt fra Skoven.
Det var noget for
mig, især da han lagde til at fire Kammerater
maatte ro Jollen, og det kunde vi vel nok
-overkomme til Klokken ni, tilføjede han med
et elskværdigt lille Smil — og tænk, Klokken
var ikke fire.
Nu blev der Halløj med Kommissioner.
Der skulde afleveres Breve, købes Fløde, Brød,