155 / 180
144
Paa Slaget syv stillede vi ved Strand
møllen.
Udenfor Døren, i Guds frie Natur, havde
vi dejlig Skovluft sammen med den pragtfulde
af sit Dagværk sejersstolte Sol, som i sit røde
Flammehav stod bag Skoven og af og til brød
igennem, idet de langstrakte Straaler kastede
et forgyldt, mangefarvet Skær ud over det
spejlblanke Øresund. Og med Aftensangen fra
det kvidren'de Fugle-Orkester og med en kild-
rende Lyst til at boltre os oppe i de grønne
Bølger oven paa Toppene af de nys udsprungne
Bøgetræer var det, som om en usynlig Magt
holdt os tilbage i sit bedaarende Favntag.
Indenfor Døren havde vi en glimrende
oplyst Salon med et dækket, velbesat Aftens
bord.
Men spørg en Søkadet, der kommer
iland fra Kadetskibet, hvad et saadant Bord har
at betyde; og med Haanden paa Maven bliver
han Svaret skyldig i salig Henrykkelse.
Vi stode ogsaa som gamle Fatter Her
kules paa Skillevejen midt imellem frisk Skov
duft udenfor og varm Koteletlugt indenfor, og
det var ikke let at bestemme, hvem der skulde
have Palmen, Vorherre eller Drewsen. Men