161 / 180
tre Dage. Hyggelig var hans smukke Søster,
til hvem vi alle kurede, men meget uhyggelig
det saakaldte Galehus, for hvilket Professor
Hensen var Forstander.
Fra dette har jeg Indtrykket af en bred
Midtergang, omtrent som i Christiansborgs
Stalde med Baase paa begge Sider inden for
stærke Jærngittere.
I en af disse Baase sad en »Kæmpekarl,
klædt ud som Indianer med Krone paa Hovæ
det. Han troede sig at være Konge. Men
havde hans Tanker frit Løb, hans Ben havde
det ikke-, de vare lænkede til en Sten, lige
som hans Arme.
Staklen var rolig og majestætisk, indtil han
fik Øje paa vort Selskab, da foer han rasende
imod os og stivnede sine Lænker som en An
kerkæde, der tørner op for en Braadsø mod
Bougen af et opankret Skib.
Det var gruopvækkende, og værre blev
det, da han udstødte et Brøl, der ikke kan
beskrives. Scenen var saaledes, at Besøget
ikke gentoges. —
Fra Kallundborg besøgte nogle af os Ler-
chenborg. Gennem en Baglaage kom vi ind i
150