163 / 180
152
Naar jeg med Kadetskibet var i Nyborg,
havde vi altid Bal, til hvilket jeg kom
lidt sent, da je g først havde været ude paa
Hindemae og opfrisket gamle Minder og fore
vist nogle af mine Kammerater dette mit tabte
Paradis. A lt var her som før, men jeg var
dog lidt fornærmet paa Josephine, der havde
forlovet sig. Hun kunde ogsaa godt have ven
tet paa mig, til jeg blev Løjtnant; det vilde
hun nu ikke, og jeg maatte lade mig nøje med
Venskab.
I Nyborg skulde jeg imponere Byen og
mine Kammerater ved at vise den R idedyg
tighed, jeg var sikker paa at have bevaret fra
mit første Ophold paa Hindemae, og jeg kom
ogsaa galant op paa Schalburgs Blodshest. Men
næppe var jeg ude paa Gaden, før den, efter
at have stejlet, slog bag ud, saa jeg fløj for-
efter med begge Knæ op i Sadlen, Ansigtet
ud mellem Hestens Øre og Armene omkring
dens Hals, mens den i lynende Fart satte af
sted op ad Kongegade og Slotsgade, hvor
først Hatten røg af og saa Dolken.
Der var ikke andet for end at lade staa
til, og det gjorde jeg. Under Kammeraternes