167 / 180
156
Da han og jeg engang mødtes i Entreen
hos Fru Bugel, kunde han ikke modstaa Fri
stelsen til at faa et længe næret Ønske opfyldt,
det nemlig, at skue sig selv i Uniformskjole
med trekantet Hat paa Hovedet.
Hvor det var fornøjeligt at se H. C. An
dersen som Søkadet foran Toiletspejlet og med
de store Bevægelser, som han ingen Kom
mando havde over; og hvor var han rørende
i sin Glæde, der imidlertid var blandet med
Vémod over ikke altid at kunne tage sig saa
godt ud.
Smuk i Ordets strængeste Betydning var
H. C. Andersen ikke, men der var alligevel
meget i denne store Mands Ydre, der fuld
stændig stemmede med hans rige Sjæl.
Underholdende i Selskabslivet var han kun,
naar han talte eller fortalte om sig selv, om
hvad han saa’ og tænkte, og om hvad han
skrev. Det øvrige kom ham ikke ved. Hvem
der glædede sig til at være hans Nabo ved et
Middagsbord, maatte søge Fornøjelsen i alt
andet end i Samtale med vor berømte Digter,
der ved saadan Lejlighed som oftest var langt
borte i Fantasiens Rige.