Previous Page  169 / 180 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 180 Next Page
Page Background

i

5 8

rende ins blaue hinein, da je g , som om man

havde givet mig én paa Hovedet, kom plat

ned paa Jorden ved Wulffs: «Hvad Satan

staar han dér og gaber efter?»

Weyse, hvis Spil sluttede hendøende, blev

halv forskrækket, de andre lo, jeg vaagnede,

og det endte med, at Wulfif under Selskabets

Bifald bød mig komme tilbage, naar jeg var

færdig oppe paa Salene. —

I April

1837

bestod jeg endelig Officers-

Examen tillands, men kun lige netop. Da

Wulff havde oplæst alles Karakterer, viste han

mig den Artighed endnu engang at nævne,

hvor meget, eller rettere, hvor lidt, jeg havde

faaet, idet han spurgte, om jeg forstod ham.

I halvfemte Aar var jeg Præliminarist og

i halv ottende Kadet, et akademisk Liv paa

tolv Aar, af hvilke lidt over to paa Søen.

Men hvad havde jeg lært? Med Undtagelse

af Sømandsskab, Navigation og Gymnastik intet,

trods de mere end tusend Timers Undervisning

i hvert Fag.

Jeg skal blot nævne Tegning og Dans.

Med Blyant havde jeg kopieret Preislers Fi­

gurer, Raphaels Madonnaer med Sortkridt og