170 / 180
1 5 9
Claude Lorrain med Tusk. Men tegne et Glas
eller en Klods efter Virkeligheden, .nej, det
kunde jeg ikke, i det mindste havde je g ikke
lært det.
Og Dans! Hvormange Gange har jeg ikke
halvsyv om Morgenen, ligesom alle de andre
næsten i Søvne staaet klasket op til Muren og
gjort Battements efter Hr. Hegelunds Violin,
der hvinede og i den tidlige Morgenstund skar
i Underlivet. Og hvad har jeg ikke døjet for
at lære den klassiske Dans, som flere af Ka
detterne kunde bedre end mange af Corps de
Ballet, men som for mig var en Umulighed.
Vor Lærer, Hr. Larscher, var fortvivlet og
sagde, at der aldrig blev noget af mig, uagtet
han rigtignok havde hørt, at jeg slog an paa
Ballerne.
A t han kun vidste det af Hørensagen kom
af, at han ikke lærte os noget som helst af
Selskabsdans. Han sigtede højere. Men havde
jeg ikke lært Dans, endnu mindre havde jeg
lært Dansk.
Efter Examen var der Ferie i to Dage,
paa hvilke hele Akademiet blev vasket, skuret,
pudset og poleret til den Fest, som hvert Aar