Previous Page  170 / 180 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 170 / 180 Next Page
Page Background

1 5 9

Claude Lorrain med Tusk. Men tegne et Glas

eller en Klods efter Virkeligheden, .nej, det

kunde jeg ikke, i det mindste havde je g ikke

lært det.

Og Dans! Hvormange Gange har jeg ikke

halvsyv om Morgenen, ligesom alle de andre

næsten i Søvne staaet klasket op til Muren og

gjort Battements efter Hr. Hegelunds Violin,

der hvinede og i den tidlige Morgenstund skar

i Underlivet. Og hvad har jeg ikke døjet for

at lære den klassiske Dans, som flere af Ka­

detterne kunde bedre end mange af Corps de

Ballet, men som for mig var en Umulighed.

Vor Lærer, Hr. Larscher, var fortvivlet og

sagde, at der aldrig blev noget af mig, uagtet

han rigtignok havde hørt, at jeg slog an paa

Ballerne.

A t han kun vidste det af Hørensagen kom

af, at han ikke lærte os noget som helst af

Selskabsdans. Han sigtede højere. Men havde

jeg ikke lært Dans, endnu mindre havde jeg

lært Dansk.

Efter Examen var der Ferie i to Dage,

paa hvilke hele Akademiet blev vasket, skuret,

pudset og poleret til den Fest, som hvert Aar