det i sit gamle Hjem Nyboder og saadan som
Frederik VI med sit ligefremme Væsen holdt
mest af.
Mindst anede Monarken, at der i Guld
karetens Magasin havde ligget to fra Hoffet
reddede Flasker fin Cognac, der havde fældet
vor Spanier, i hvis beskedne Bolig de Herrer
Løbere havde tømt Flaskerne, drukket Kon
gens Skaal og de Poza fuld.
Om ogsaa disse tre Herrers Blomsterhuer
vare noget tunge paa Hjemvejen, passerede de
dog med Anstand Porten sammen med deres
firbenede Kammerater, og denne Gang var det
Løberne, der med Selvfølelse saa’ gennem
Portnerruden ned paa den alt andet end selv-
bevidste Spanier.
Ihvor megen Stads, der den Dag havde
passeret Akademiporten, saa tror jeg dog, at
vi unge Officerer, der, ikke et Kvarter efter
at Kongen var borte, tog rejsaus i civile Klæ
der, syntes allerbedst om os selv. I alle Til
fælde var jeg nu Sekond-Løjtnant, hvad jeg
fik sort paa hvidt for i min Udnævnelse saa-
ledes lydende: