172 / 180
1 6 1
hvide Hingste i guldbræmmet Seletøj, træk
kende Guldkareten med Frederik VI inden i
som Admiral.
Med en ægte Spaniers Selvfølelse hilste
de Poza de tre Løbere, kigede med patriotisk
Stolthed paa Hingstene, som han formente
skyldte Andalusien deres Herkomst, og gjorde
sin Reverens for Majestæten saa godt, at ikke
mange Hofmænd kunde gjøre ham den efter.
Da Hans Majestæt lykkelig og vel kom
op paa Salene, hvor Prinserne modtoge Aller-
højstsamme, holdt Wulff en Tale om alt hvad
Akademiet, Landet og hele Verden skyldte
Kongen, og overdængede Majestæten med saa
megen Ros, at den Gamle blev utaalmodig og
vilde ligesom stoppe Talens Flugt. Men Wulff
lod sig ikke forbløffe, han var gammel i T je
nesten, og for fulde Sejl satte han med frej
digt Mod Kurs lige paa Himlens Velsignelse,
som han i rigeste Maal nedbad over Konge
og Folk i al Evighed.
Efter Talen kilede Kadetterne ned i For-
gaarden gennem Mellembygningens Port, der
i Dagens Anledning havde faaet en næsten
11