162 / 180
den store Have, hvis brede og nydeligt revne
Gange vi af bedste Evne trampede til.
Efter at have spankuleret lidt fik vi Øje
paa Slottet og vilde just til at hilse paa Her
skabet, der syntes at nyde Søndagen i de
store aabne Vinduer, da vi bleve anraabte
bag fra.
Det var en galloneret Tjener, der kom
halende eft^- os med en venlig Indbydelse fra
Greven, paa samme Tid han i al Ærbødighed
anmodede os om at gaa tilbage den Vej, vi
vare komne og om ad Gaarden.
Et Øjeblik efter knaldede Champagnen,
der tillige med Jordbær og Fløde, næsten
saa tyk som Smør, forsvandt i os til stor Glæde
for de gamle Folk, den nuværende Besidders
Oldeforældre.
Til Slutning udbragte Lens
greven vor Skaal med Tak, fordi vi havde
besøgt Lerchenborg, og bad om Undskyldning
fordi han havde ladet Tjeneren trække os bag-
længs ud af Haven • men den var pyntet til
Ære for Prinsesse Juliane, der havde meldt
sig til næste Dag, og vi maatte nødigt øde-
lægge flere revne Gange. —
i5i