149 / 180
1 3 8
det kunde ogsaa hænde, at der slet ingen var
i Sengen, og at Brænde, Bøger og en gammel
Paryk udfyldte det tomme Rum.
For i dette Tilfælde at være sikker mod en
strængere Undersøgelse, gik de som vare
hjemme, saa tidligt i Seng, at Sovekammer
luften blev mindre behagelig for Officeren, der
hurtig tog Næsen til sig og forsvandt uden at
se nærmere efter.
En halv Time før Morgenbøn blev Aka
demiets første Løgn afleveret, idet den vagt
havende Underofficer meldte Løjtnanten, at
Kammeraterne, der snorksov, vare tørnede ud
af Sengen.
Underofficeren stak i Køjen igen og
sov ligesom hele Selskabet til fem Minutter
før Bøn, da Oppasseren purrede ud, for at alle
kunde høre den blive oplæst med søvndrukken
Stemme nede paa Salen.
Til en af de Herrer Officerer blev nævnte
Melding gjort in puris naturalibus med Sko
paa Fødderne og Dolk i Livgehæng.
Sagen var, at den ærede Officer var skal
det og laa i sin Seng med ombundet Hoved,
hvorfor Meldingen skete fra Sideværelset. Det