66 / 180
5 5
gerede i Mezzaninen.
Man bød os paa det
mest venlige at sidde ned, og gjorde mange
Undskyldninger, naar det blev plat paa Gulvet,
fordi Stolen — ganske af en Fejltagelse — var
forsvunden.
Efter at der var spurgt om, hvorledes
man befandt sig, og om der nylig var vanket
lidt Patte, blev der serveret. Sans phrase var
Ménuen:
Musiken: Duet med Variationer paa «Av!
— A v !», besørgede to aftampede Kadetter
under kyndige Underofficerers Ledelse.
Oven paa Sviren maatte det være behage
ligt at faa frisk Luft. Værterne toge derfor
Gæsterne i Benene og hængte dem ud af
Vinduerne med Hovederne ned efter, uden at
Traktementet kom op igen. Det mest for
underlige for mig var imidlertid, at jeg slap
baade for det ene og det andet og kun var
Tilskuer.
Ved Lejlighed blev det saa min Tur, men
anderledes. Da vi en Formiddag kom ned fra
I Grøn Sæbe,
Tran,
Skosværte.