68 / 180
5 7
bragte ham hurtig til Ræson. Paa et givet
Tegn sprang Hensen*) som en Kat op paa
Kæmpen, klemte ham med Benene om Livet
og med Armene om Halsen, og det tog Vejret
fra ham.
Imens mørbankede vi andre ham,
lige til han lovede aldrig mere at ville røre
os. Freden blev sluttet, og Betingelserne over
holdtes.
Oppe i vore to Skoler gik det, som det
kunde. Paa Solsiden fik vi af og til vore R yg
stykker varmede, men aldrig med mere end
syv og tyve Slag Tamp ad Gangen, og da vi
ikke vare, hvad man kalder gennempryglede,
blev der brølet saa højt, at det ikke var vores
Skyld, at Majestæterne ikke forbarmede sig
over os.
Paa Skyggesiden derimod, hvor Vedkom
mende ikke lod sig nøje med at muntre sine
Gasters Ryg, satte man haardt mod haardt,
o g under Executionen gloede Delinkventen paa
den i Straffekunsten opfindsomme Løjtnant, som
om han vilde sige: «Skal jeg g i’e mig, saa
læg bedre i,» hvad den iltre Officer gjorde af
*) Gik som Løjtnant til Coffardis med Briggen «tre
Damer» og druknede.