FørJegBlevLøjtnant

Skolen, og jeg var forrest, fangede man mig

som et Lam, der skal paa Slagterbænken. En

stor rødmusset Kadet med Øgenavnet «Slag

teren» bandt mig et Toug om Livet og satte

mig, mir nix Dir nix, ud over Gelænderet,

mens hans Kammerat holdt mine Hænder. Saa

blev der firet paa Touget, men enten det nu

skete af Vanvare eller ikke, kladask, der laa

jeg nede i Stueetagen paa Stenfliserne med

forslaaet Pande. —

«Hvad har han rendt Panden imod?»

brummede min Løjtnant oppe i Skolen. Der

var ifølge Akademiets Love kun ét Svar:

«Imod en Dør»- Strax efter blev jeg fortumlet

i Hovedet og sendt hjem: men Slagteren blev

aldrig Officer.*)

Mellem os selv havde vi ogsaa en Plage-

aand, en stærk Præliminarist, der tyranniserede

os. Men en Sammenrottelse og en Opstand

*) Disse Løjer var dog Lapperi mod det, en Kadet, der

var Jøde, maatte døje. Den unge Mand hed Hechs-

cher. Han holdt længe og tappert ud, men da det

tilsidst gik over alle Grænser og næsten galdt Livet,

maatte han give sig og gaa sin Vej. Det værste var

imidlertid, at denne Medfart vistnok havde Medhold

fra oven.