70 / 180
5 9
Kommandanten i Don Juan end Statuen ved
Indgangen til Frederiksberg Have, i det mindste
hvad Farven angik. Kongen hilste med Haan
den op til et Monstrum af en trekantet Hat
med en vældig Fjederbusk i Toppen og tak
kede Vagten for den sænkede Fane og de
præsenterede Geværer til Musik af Tromme og
Pibe.
I sin tættilknappede Uniform med den i
to lange Remme nedhængende Sabel, lod
Kongen Hesten danse hen over Pladsen, hvad
der tog sig saa meget desto bedre ud, som de
to Adjutanter, der kom op paa Siden af Hans
Majestæt, i Reglen havde noget tilfælles med
to Øltønder paa et Par Muler. Bag efter fulgte
to beredne røde Tjenere, og allerbagest en
blaa Husar og en gul Hestgardist.
Da denne sidste var tung og Hesten smaa-
gaaende, blev Kongen nødt til at gaa for smaa
Sejl, hvad der ogsaa var nødvendigt, fordi
Hans Majestæt ustandselig maatte tage til Hatten
for alle og enhver, der passerede, idet ingen
undlod at gøre Front og hilse den gode gamle
Konge. Men det var en frivillig Sag, og det
var ikke paa Amalienborg som i sin Tid paa