20 / 274
15
at give Undervisning paa de lange og de korte Kursus, og til k am
meratligt Samliv med de unge Lærere var der ikke længer Lejlighed.
Men betegnende er det, at da Fjord nu fik en Medhjælper, søgte han
denne næsten udelukkende b landt Monradisterne, og disse Hjælpere
viste han i høj Grad Tillid. Direkte fik nu de Lærere, der havde
Kursus, lidet at gøre med ham eller slet intet. Det kunde endog
ske, at de senere Hold Monradister kun saa ham den Dag, de gav
Møde paa Kursus’et, og ikke oftere i de halvtredje Aar. Men hans
Medhjælper var et Bindeled mellem ham og Kursusdeltagerne i det
daglige Liv, og allerede derigennem mærkedes det, at den travle
Mand, de landøkonomiske Forsøgs berømte Leder, baade havde
Hjerte og Tanke for Lærerne. End mere vejede dog hans hele Ar
bejde for Kursusinstitutionens Udvikling, den store Værdi, som hans
sikre Overledelse havde, og den Troskab, hvormed han omfattede
denne Gerning lige til sin Død, skønt det maatte synes uoverkom
meligt paa Grund af det større Livskald i Landøkonomiens Tjeneste.
Alt dette sikrede h am Lærerstandens dybtfølte Taknemmelighed. Og
havde han af og til smaa Sammenstød med en eller anden kursus-
søgende Lærer, saa druknede slige Skærmysler i den almindelige
Anerkendelse og Beundring af den fremragende og varmtfølende
Skolemand.
I hele Skoleverdenen føltes hans Død da ogsaa som et ualm in
delig stort Tab. At han i den sidste Tid ikke havde samstemmet
med pædagogiske Ønsker og Krav, der blev baarne frem af Lærer
standens brede Lag, kunde ikke svække Billedet af en Virksomhed,
der havde været Skolens Mænd til rig Udvikling og mangfoldig Gavn.
Det skønnedes, at han som faa havde fremmet den danske Lærer
stands aandelige Interesser. Og var det væsenlig Landbrugets Repræ
sentanter, der rejste ham den store Statue foran Landbohøjskolens
Forsøgslaboratorium, saa var det Lærerne, som gik i Spidsen for
Indsamlingen til det Mindesmærke, der rejstes ved hans Fødested,
Gammelsogns Skole paa Holmsland.
»Det er ikke for meget sagt, at det var en lykkelig Stund for
det danske Folkeskolevæsens Udvikling, da Monrad og Fjord fandt
h inanden ; thi Betydningen af disse to Mænds Samarbejde for Folke
skolesagens Fremme h a r sikkert været meget sto r«x).
De
faste halvtredjeaarige Kursus
fortsattes jævnt siden 1856.
Ved Siden heraf afholdtes 1859
særlige Kursus for Lærere ved
»højere Bondeskoler«,
men da man vilde fortsætte dem i 1860, viste
*) V. Storch, Docent N. J. Fjords Liv og Virksomhed (Kbh. 1891), S. 8.