15 / 274
10
N. J. Fjord blev Faderens Efterfølger baade i Landbrugs- og i Skole
interesserne. Det var dog først senere, at hans landøkonomiske
Genialitet kom til Gennembrud; men hans pædagogiske Lyst og
Snille var udviklet fra Drengeaarene, og da »den rare Johannes«
havde fyldt de 15 Aar, begyndte han sin Skolemandsgerning, idet
han blev Omgangslærer paa Stadilø. Ved Bispevisitats 1841 fik den
saare ungdommelige Lærer megen Anerkendelse, og da han i 1845
forlod Lyngby Seminarium med Karakteren »Udmærket duelig« og
med glimrende Vidnesbyrd, laa Verden aaben for ham. Efter et Par
Aars privat Lærervirksomhed blev han (1847) Lærer ved den a lm in
delige Borgerskole i Aarhus. Det følgende Aar gik han med i Krigen
som Frivillig og tjente sig op til Sergent, men vendte saa tilbage til
sin Lærerplads og blev i denne, indtil han 1853 blev Lærer ved
Byens højere Borgerskole. Derfra var det, at han drog til Køben
havn og brød sig nye Baner.
Naar en Mand h a r liaft stor Betydning, knytter der sig en viss
Interesse til Spørgsmaalet om, hvem der først ha r »opdaget« ham.
Æren for Opdagelsen af Fjord tilkommer den jævnaldrende P. P.
Freuchen (1827—94), senere Fjords Embedsbroder ved Landbohø j
skolen. Freuchen tog 1852 Eksamen i anvendt Naturvidenskab ved
Polyteknisk Læreanstalt og blev s. A. Adjunkt ved Aarhus Katedral
skole. Ivrig for Oplysningens Sag begyndte han offenlige Foredrag
over Naturlære, og mange af Folkeskolens Lærere tog mod Tilbudet,
blandt dem Fjord, der i disse Aar ihærdig arbejdede paa sin videre
Uddannelse. Saaledes kom Fjord i Forbindelse med Freuchen, og
da det snart maatte mærkes, at Fjord var en Elev af ualmindelig
Art, førte Bekendtskabet til nærmere Omgang. Freuchen, der var
overordenlig elskværdig, gav redebont sin Kollega i Folkeskolen
Undervisning i Matematik og indpodede ham Tanken om at fort
sætte sin Uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt. Hertil krævedes
Kundskaber i Tysk og Engelsk, og Fjord begyndte nu at lægge sig
efter disse Sprog.
De næste, der hjalp Fjord frem til det afgørende Skridt, var
Universitetsprofessorerne Madvig og Holten. Da de i Sommeren 1855
kom til Aarhus som Censorer ved Studentereksamen, talte Freuchen
den unge Borgerskolelærers Sag hos dem. Fjord fremstillede sig
dernæst personlig for dem og vand t straks deres Hjerte, saa de
lovede at virke for, at han med Statsunderstøttelse kunde studere
ved Polyteknisk Læreanstalt. Samme Aar var Monrad bleven Over-
skoledirektør, og de to ansete Professorer henvendte sig nu til ham
om at tage sig af Fjord. Saaledes kom Fjord i Forbindelse med
den Mand, der fik størst Indflydelse paa hans Løbebane. Da Bevil
lingen til fortrinlige Seminaristers Videreuddannelse blev givet (1856),