11 / 274
6
Da de andre Medlemmer af den store Skolekommission i 1814
foreslog Jon strup Seminarium udvidet, saa det blev en Læreanstalt
for vordende Købstadlærere, blev denne Plan skarp t kritiseret af et
enkelt Medlem, Grev
C h r is t ia n D i t l e v F r e d e r i k R e v e n t l o w .
Han
vilde i Modsætning til de andre give
udvalgte Seminarister fra alle
Seminarier
en
Fortsættelsesuddannelse i København.
Landboreformernes store Forkæmper, Skovbrugets fremsynede
Talsmand, Skoleforbedringens ypperste Organisator er saaledes den,
der først ha r givet Tanken om Lærernes Videreuddannelse b rugbar
Form.
I denne Sag maa Christian Reventlow nævnes ved Siden a f
D. G. Monrad.
To af vore største historiske Navne indleder saaledes
Lærerhøjskolens Historie.
Den Plan, Reventlow havde staaet saa ene med, var i Grund
trækket den samme som den, Monrad fik gennemført 42 Aar senere.
Tanken om Læreres Videreuddannelse træder første Gang frem
i en Anmærkning til Seminarie-Lovforslaget, som forelagdes i Folke
tinget December 1855. Det hedder nemlig her saa lede s*):
»Det var oprindelig paatænkt at forøge dette Lovudkast med en Para
graf af følgende Indhold:
Der skal indrettes et Undervisningskursus i København i det Øjemed at
give de fortrinligste a f dem, der har bestaaet Dimissions-Eksamen enten ved
Seminarierne eller i København, for saa vidt en saadan samme Steds maatte
blive indrettet for Privatister, en større Udvikling, navnlig ved at tilvejebringe
Lærere, der kan fyldestgøre Købstædernes Tarv.
I det Øjemed bevilges 5000 Rdl., hvoraf Halvdelen kan anvendes til
Stipendier for dem, som deltager i samme Kursus. Intet Stipendium kan
overstige 250 Rdl. om Aaret.
I ikke faa Købstæder er det nemlig forbundet med store Vanskelig
heder at faa fagkyndige Lærere i Tegning, Engelsk, Tysk, Matematik,
Naturhistorie. Teologiske Kandidater kan ingenlunde altid afhjælpe dette
Savn, og det vil i Reglen være uopnaaeligt at vinde for Købstædernes
Skoler Mænd af anden videnskabelig Dannelse, At oprette et eget Semi
narium, beregnet paa Købstæderne, vilde være forbundet med større Be
kostninger, og det var i alt Fald ønskeligt, at dets Indretning kunde støtte
sig paa Erfaringer, der vilde vindes ved Gennemførelsen af et saadant
Forslag. Dersom det blev billiget, og Planen lykkedes, haabede man til
lige at tilvejebringe den fornødne Lærerkraft for en videregaaende Under
visning for Haandværks- og Handelslærlinge. Muligvis vilde ogsaa den af
Lovgiveren i Anordningen for Købstæderne af 29. Juli 1874 § 74 udtalte
Hensigt at tilvejebringe i Købstæderne en i det mindste forberedende
Undervisning i Styrmandskunsten derved kunne opnaas, om end paa en
noget anden Maade, ligesom ogsaa saadanne Lærere, der havde faaet Lej
lighed til at gennemgaa et højere specielt derpaa beregnet Kursus, for
mentlig fortrinlig vilde egne sig til Ansættelse ved højere Bondeskoler.
Omendskønt der vel intet vilde være til Hinder for, at disse unge Mænd
*) Tillæg til Rigsdagstidende, Lovforslag 1855, Sp. 233 ff. Optrykt i Rigsdagstidende
1894—95, Tillæg R, Sp. 301 ff.