8 / 274
3
Monrads overlegne Personlighed viste sig i Stand til at bringe
Ro i Sindene, og det lykkedes ham nogenlunde at føre de viltre
Strømme ind i et fast Leje. En anset Præst og Skolemand udtalte
ti Aar senere, at Gæringen i Skolevæsenet efter 1848 »let kunde have
fremkaldt Revolutioner og vilde Eksperimentalioner, hvis ikke en
kyndig og p rak tisk Mand havde faaet med Sagen at gøre og med
sikkert Blik og kraftig Haand havde styret de gærende Kræfter«1).
Og dog blev Monrads Omdannen af Skoleforholdene langtfra nogen
imponerende, helstøbt Pragtbygning, ikke et kraftigt organisk Hele
som Ferrys storslaaede Reform af det franske Skolevæsen, men meget
mere en stykkevis Udbedring, fjern fra de vidtrækkende Ideers Him-
melstræb, men præget af solid og fordringsløs Jævnhed. Monrad er
bleven kaldt »Opportunist«3). Det er ikke Stedet her at drøfte, om
man ved dette Ord rammer det centrale i Monrads politiske Person
lighed. Men n aa r Talen er om Monrad som Skolemand, er Beteg
nelsen træffende. Her gælder det fuldt ud, hvad en samtidig har
udtalt om h am : »Hans demokratiske Følelser lod ham ikke glemme
at tage Hensyn til det overleverede og andres begrundede Rettig
h ede r« 3). Selv h a r han vedkendt sig, at det ofte ikke kan nytte at
ville opbryde en lukket Dør; »men lad os se, om der ikke skulde
være en Laage eller et Vindue, hvorigennem man kunde komme ind,
ja skulde man maaske ikke kunne komme ind ad Skorstenen?«4).
Visst er det, at Monrad i Skolelovgivningen viste stor Forsigtighed
og lempede sig frem paa Grundlag af det bestaaende. Hans »Forslag
til Lov
0111
nogle forandrede Bestemmelser for Borger- og Almue-
skolevæsenet i Købstæderne og paa Landet« røbede straks ved sit
Navn, at det ikke var hans Hensigt at bygge paa ba r Bund, og
baade han og Hall erkendte, at deres Maal væsenlig havde været at
forbedre Lærernes Løn — Loven af 8. Marts 1856 blev endda kun
til liden økonomisk Fremgang for Landsbylærerne — og ændre Kal
delsen ved at give Kommunerne større Indflydelse, medens Tanken
om indre Reformer i Skolen afvistes. Da Grundtvig i Folketinget
ankede over, at Lovforslaget indskrænkede sig til at røre lidt ved
Skolens Udenværker, svarede Monrad: »Naar der virkelig skal komme
en forøget og forstærket Virksomhed i Skolesagen, maa det væsenligst
bero paa den Aand, som gaar igennem Bestyrelsen (Grundtvig: J a ) ;
ja ! men Bestemmelser herom lader sig ikke optage i et Lovforslag,
og derfor h a r jeg ikke kunnet fremsætte noget i saa Henseende«5).
x) Krarup-Vilstrup i Dansk Maanedsskr. 1865, I 355.
2) Th. Graae: D. G. Monrad, S. 23.
3) Dansk biogr. Leksikon XI, 450.
4) Graae: D. G. Monrad, S. 24.
5) Rigsdagstidende, Folketing. Forh. 1855—56. Skolens Reform 1856, S. 14.
1*