25 / 274
20
til Hjemmearbejde, bevirkede, at Lærerne havde stor Nytte af dem. —
Man søgte ogsaa paa den Maade at fremme Sangundervisningen, navnlig
med Hensyn til Indførelsen af den nye Salmebog, og til dette Øjemed at
finde fortrinligt begavede, enkelte Brændpunkter, enkelte Personer, til hvem
de andre Lærere kunde søge hen og finde Vejledning. Saadanne Personer
pillede man ud af Flokken, tog dem herind i Sommerferien og gav dem
en omhyggelig Undervisning; de vendte da tilbage med den Vejledning,
de havde faaet, og udbredte den videre i deres Kreds. Jeg tror, at denne
Vej har været overordenlig hensigtsmæssig; det har været en stille, fordrings
løs Maade til at udbrede Oplysning blandt Befolkningen paa. Der er ikke
opført store, kostbare Bj^gninger; der er ikke ansat Docenter og Direktører,
der er ikke Tale om store Gager og Pensioner, men kun
0111
stnaa Honorarer,
og den, der har haft Overtilsynet, har kun faaet nogle faa hundrede Rigsdaler
for at styre og bjerge det hele. Det er et Mønster paa, hvad der kan udrettes
med smaa Pengemidler. Efter andre Landes Eksempel vilde man have ind
rettet et Seminarium, en stor Undervisningsanstalt; nu er man gaaet frem
paa denne beskedne og billige Maade, —■ og man tør derfor ogsaa haabe, at
De, mine Herrer, ikke vil afknappe noget i det foreslaaede Beløb. Foretagen
det har ogsaa i Slesvig vundet en saadan Sympati, at der er indkommet
saa mange Andragender fra slesvigske Lærere, at det slesvigske Ministe
rium har stillet 1000 Rd. til dette Øjemed for at slesvigske Lærere ogsaa
kan nyde godt af Undervisningen. — Jeg vil derfor, som sagt, ønske og
anmode om, at man ikke vil afkorte noget i dette lille Beløb. Det er
min fulde Overbevisning, at det er sjældent, at man for en videre Kreds
har stiftet saa meget godt for en saadan Sum Penge; thi Kundskab og
Kundskab er to forskellige Ting. De Kundskaber, en enkelt Mand har til
sin egen Glæde og Fornøjelse, kan have sin Betydning for ham, men ikke
saa meget for andre; men den Kundskab, som man giver Lærere, er en
Kilde, der strømmer til andre, en Kapital, der straks bærer Rente for
mangfoldige. Hvad vil det ikke alene sige for Haandværkerne, at Lærerne
i Købstæderne kan give Undervisning i Tegning; at Lærerne, saavel paa
Landet som i Købstæderne, kan vejlede i Kemi? Netop saadanne Kund
skaber, som man har søgt at meddele disse Lærere, kommer Samfundet
paa utallige Maader til Nytte. Der var fra Ringkøbing en gammel Lærer,
hans Navn er Rasmussen, hvis Kæphest nu var Kemien; det glædede hans
Lærer herinde overordenlig at læse med ham, at tage ham med paa
Laboratoriet og i det hele vejlede ham; da han kom hjem, dannede han
straks et Kursus i Agerdyrkningskemi, og Landmændene tyede til hans
Vejledning. Jeg anbefaler Sagen til Tingets Velvilje«.
Dr.
G
e r t
W
i n t h e r
:
Det var hensigtsmæssigt, at der anvendtes en Del
til at give dygtige Seminarister en videre Uddannelse, og paa den Maade
opnaaedes meget med faa Midler. Men heraf vilde han drage den Slut
ning, at man ogsaa kunde opnaa noget lignende med Hensyn til Lærerne
i Almindelighed. Seminarierne var altsaa aldeles overflødige. Vilde Mini
steren ophæve Seminarierne, saa kunde W. gaa med til en Raadighedssum
for Ministeren, »for at der kunde meddeles en yderligere Undervisning
til dem, der ønskede at blive Lærere«. Naar man nu een Gang havde
ansat Lærere i Fag, hvori de ikke var i Stand til at undervise, kunde
det maaske i Øjeblikket være nødvendigt at give dem Feriekursus som
Efterhjælp; men paa den anden Side var det uforsvarligt, at Folk, der
ikke havde de nødvendige Egenskaber, ansattes i Embeder; man maatte