Previous Page  31 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 274 Next Page
Page Background

26

styrrelse fritog Ministeriet (18/u 1864) paagældende Hold af Mon­

radister for Prøve i p raktisk Kemi og kemisk Fysik.

Fo r Ferieku rsu s’erne blev der ogsaa Uro i 1864. Flere jydske

Lærere kunde ikke komme til København for at deltage i de Kursus,

der var dem tilstaaede. En Lærer fra Vejle Amt maatte lægge Vejen

om ad Hambu rg for at naa til København og ansøgte i den Anled­

ning om forhøjet Rejseunderstøttelse, men Ministeriet saa sig ikke i

Stand til at bevilge det. Endnu et Træk skal fremhæves. Lærer

Laur. Peter Jepsen i Skovbøl ved Flensborg kom til København, afsat

af det tyske Visitatorium. Man vilde gerne gøre noget for denne

gode danske Mand, og han blev da ogsaa ekstrao rd inært optaget paa

det Monradske Kursus, med Løfte om Stipendium fra 1. April 1865;

men 14 Dage efter at Ministeriet havde tilbud t ham Kursus’et, blev

han kaldet til Lærer i Sjelstofte paa Laaland og fik saaledes ikke

Brug for det.

Fo r øvrigt er det kun sjældent, at de store Bølger h a r sendt

Dønninger ind i Kursusinstitutionen, saa det h a r kunnet mærkes i

dens ydre Historie. 1 de politiske Kampaar lindes et Pa r spredte

Smaatræk. Saaledes i 1877, da Regeringen havde udstedt sin p rovi­

soriske Finanslov, frasagde en bekendt Højskoleforstander .sig af poli­

tiske Grunde det Feriekursus, der var h am tilstaaet.

Men tilbage til Kursusinstitutionens Udvikling. Nedsættelsen af

Bevillingen var lykkelig undgaaet. Men Midlerne var kun smaa, og

det føltes, alt som Tallet af Ansøgere om korte Kursus voksede fra

omtr. 20 til over 100. I 1865 sejrede tilmed Høgsbros Krav om, at

Højskolelæreres Kursus ikke skulde bestrides a f Højskolekontoen,

men af Kursuskontoen; efter dette var den finansielle Stilling end

mere trykket. Paa den anden Side blev det Folkehøjskolerne, der

foranledigede, at Kursusmidlerne endelig blev forøgede. Paa F in an s ­

loven for 1870—71 foreslog Ministeriet at sætte Højskolekontoen op

med 3000 Rdl. Men da denne Sum væsenligst skulde bruges til Ud­

dannelse af Højskolelærere og til Højskolers Forsyning med Lære-

midler, mente Folketingets Finanslovudvalg, at Beløbet hellere maatte

slaas sammen med den almindelige Kursuskonto, som indtil da havde

været paa Seminariefondens Budget. Kultusministeren (E. E. Rosen­

ørn) gik ind derpaa, og Kursuskontoens Forhøjelse med de 3000 Rdl.

vedtoges en stemm ig1). Samtidig flyttedes Kontoen Ira Seminarie­

fondens Budget til Finanslovens § 10 V 18 c, S o r ø A k a d e m i s M i d ­

l e r , og Kontoen, der liidtil var kaldt »Til fortrinlige Seminaristers

videre Uddannelse«, fik nu det lange Navn: T i l S e m i n a r i s t e r s ,

S k o l e l æ r e r e s og F o l k e h ø j s k o l e l æ r e r e s v i d e r e U d d a n n e l s e

*) Rigsdagstid. 1869 —70, Folketinget, Sp. 2786 f., 2845 f.