26
styrrelse fritog Ministeriet (18/u 1864) paagældende Hold af Mon
radister for Prøve i p raktisk Kemi og kemisk Fysik.
Fo r Ferieku rsu s’erne blev der ogsaa Uro i 1864. Flere jydske
Lærere kunde ikke komme til København for at deltage i de Kursus,
der var dem tilstaaede. En Lærer fra Vejle Amt maatte lægge Vejen
om ad Hambu rg for at naa til København og ansøgte i den Anled
ning om forhøjet Rejseunderstøttelse, men Ministeriet saa sig ikke i
Stand til at bevilge det. Endnu et Træk skal fremhæves. Lærer
Laur. Peter Jepsen i Skovbøl ved Flensborg kom til København, afsat
af det tyske Visitatorium. Man vilde gerne gøre noget for denne
gode danske Mand, og han blev da ogsaa ekstrao rd inært optaget paa
det Monradske Kursus, med Løfte om Stipendium fra 1. April 1865;
men 14 Dage efter at Ministeriet havde tilbud t ham Kursus’et, blev
han kaldet til Lærer i Sjelstofte paa Laaland og fik saaledes ikke
Brug for det.
Fo r øvrigt er det kun sjældent, at de store Bølger h a r sendt
Dønninger ind i Kursusinstitutionen, saa det h a r kunnet mærkes i
dens ydre Historie. 1 de politiske Kampaar lindes et Pa r spredte
Smaatræk. Saaledes i 1877, da Regeringen havde udstedt sin p rovi
soriske Finanslov, frasagde en bekendt Højskoleforstander .sig af poli
tiske Grunde det Feriekursus, der var h am tilstaaet.
Men tilbage til Kursusinstitutionens Udvikling. Nedsættelsen af
Bevillingen var lykkelig undgaaet. Men Midlerne var kun smaa, og
det føltes, alt som Tallet af Ansøgere om korte Kursus voksede fra
omtr. 20 til over 100. I 1865 sejrede tilmed Høgsbros Krav om, at
Højskolelæreres Kursus ikke skulde bestrides a f Højskolekontoen,
men af Kursuskontoen; efter dette var den finansielle Stilling end
mere trykket. Paa den anden Side blev det Folkehøjskolerne, der
foranledigede, at Kursusmidlerne endelig blev forøgede. Paa F in an s
loven for 1870—71 foreslog Ministeriet at sætte Højskolekontoen op
med 3000 Rdl. Men da denne Sum væsenligst skulde bruges til Ud
dannelse af Højskolelærere og til Højskolers Forsyning med Lære-
midler, mente Folketingets Finanslovudvalg, at Beløbet hellere maatte
slaas sammen med den almindelige Kursuskonto, som indtil da havde
været paa Seminariefondens Budget. Kultusministeren (E. E. Rosen
ørn) gik ind derpaa, og Kursuskontoens Forhøjelse med de 3000 Rdl.
vedtoges en stemm ig1). Samtidig flyttedes Kontoen Ira Seminarie
fondens Budget til Finanslovens § 10 V 18 c, S o r ø A k a d e m i s M i d
l e r , og Kontoen, der liidtil var kaldt »Til fortrinlige Seminaristers
videre Uddannelse«, fik nu det lange Navn: T i l S e m i n a r i s t e r s ,
S k o l e l æ r e r e s og F o l k e h ø j s k o l e l æ r e r e s v i d e r e U d d a n n e l s e
*) Rigsdagstid. 1869 —70, Folketinget, Sp. 2786 f., 2845 f.