30 / 274
25
K
i r k e
-
og
U
n d e r v is n in g s m in is t e r e n
paaviste overfor Høgsbro, at Kon
toens Nedsættelse nødvendigvis netop maatte gaa ud over de korte Kursus.
S. J
ø r g e n s e n
forsvarede Midlernes Anvendelse til Lærer Rasmussen
1
Tarm, der paa sin Egn udfoldede saadan en Virksomhed som Vejleder i
Kemi, at den i det mindste maatte sættes lige med Højskolernes.
Ved Afstemningen forkastedes Forslaget om Kontoens Nedsæt
telse med 39 Slemmer mod 24*). Senere er der aldrig stillet lignende
Forslag, og Lærerhøjskolen h a r for saa vidt siden Krigen i 1864 ført
en fredelig Tilværelse.
Krigsaaret 1864 blev i enhver Henseende en urolig Tid for Kur
susinstitutionen. Ikke blot droges Sindene de utallige Gange bort
fra Bogen til den fortvivlede Kamp for Sønderjylland og Ængstelsen
for Danmarks Frem tid ; men ogsaa i Kursus’ets ellers saa rolige Liv
og Virken gjorde Krigen umiddelbart Indtryk.
Straks efter Frederik VII.s Død ventede man Ufred, og Mon-
radisterne maatte være belavede paa at blive indkaldte. De indgav
da et Fællesandragende til Krigsministeriet om at komme paa Reserve
officersskolen, der netop i Dec. 1863 optog et nyt Hold. Krigsmini
steriet svarede imidlertid, at enten der blev Krig eller Fred, vilde
Kursusdeltagerne først blive indkaldte i Jun i 1864. Og samtidig kom
der Bud fra Monrad, at alle Mand atter maatte tage fat paa Bogen
og se at gøre sig færdig i saa mange Fag som muligt, inden Indka l
delserne kom. Den officielle Stadfæstelse lod ikke vente længe paa
sig. Under 9. Jan . 1864 resolverede Ministeriet, at hvis Deltagerne i
det fuldstændige Kursus blev udskrevne til Krigstjeneste, skulde der
ufortøvet afholdes Eksamen med dem i Zoologi, Jordbundslære,
Matematik, Engelsk og Oldnordisk, medens Prøven i Kemi, Fysik
og Botanik udsattes indtil videre. Saa tog man atter Studierne op;
men Begivenhederne gav tidt nok andet at tænke paa. Da In tendan
turen ikke magtede sit Arbejde, hjalp Monradisterne ofte til, naa r
der kom Tog med syge og saarede Soldater. En af dem — Reventlov,
senere Overlærer i Grenaa — gik saaledes op i denne Gerning, at
han blev kaldt »Underlægen«; for øvrigt havde han allerede som
Elev paa Lyngby Seminarium udmærket sig ved frivillig Sygepleje,
der havde indbragt ham en Guldurkæde fra Kammeraterne. Saaledes
gik Tiden hurtig. Saa kom Eksamenens 1ste Del, og straks efter
kom Indkaldelsen. Af Hensyn til Militærtjenesten maatte Hammers-
høy, West og Olsen forlade Kursus’et med Udgangen af Juli. Revent
lov og Kerstens skulde følge efter 14 Dage senere, men blev dog ikke
indkaldte, og Hammershøy og West blev straks permitterede, men
Olsen vendte førsl tilbage i September. Paa Grund af al denne For-
’) Rigsdagstid. 1863—64, Tillæg B, Sp. 169 f., Folketingets F., Sp. 1491 ff.