29 / 274
24
man søgte derfor at skaffe Lærere, som kunde undervise heri, og denne
Trang tilfredsstillede man paa en særdeles billig Maade. Man har ikke
taget de vedkommende lige fra Seminariet; man har tværtimod helst sét,
at de har været lidt ude og prøvet deres Kræfter i Skolerne, før man
har taget dem herover. Det er iøvrigt mærkværdigt at se den hele Om
dannelse, der foregaar med disse Mennesker. En Mand f. Eks., der har
været Lærer i Kemi ved en højere Bondeskole, møder med Overbevisnin
gen om, at han er fuldkommen dygtig i dette Fag, men naar 14 Dage er
gaaede, er han bleven dybt nedslaaet; de store Forestillinger om, hvad
han kunde, er borte, og der indtræder en viss Modløshed, saaledes at han
trænger til al Opmuntring; derefter kommer da den ivrige og kraftige
Anstrengelse af alle Evner for at faa et solidt Grundlag. Man spejder
efter, hvad Samfundet trænger til med Hensyn til Kundskaber, og denne
Trang, som ellers ikke vilde afhjælpes, søger man at imødekomme og af
hjælpe paa en saa billig Maade som muligt. Naar man undersøger denne
Sag nøjere, vil man finde, at det er den Fremgangsmaade, man har brugt;
men hvis man havde foreslaaet, hvad der er Tilfældet mange andre Steder,
at indrette et særligt Seminarium for Købstadlærere, hvis man havde fore
slaaet Opførelse af Bygninger og Ansættelsen af pensionsberettigede Lærere,
hvad vilde man da have sagt? Saa vilde man have betragtet det som et
umaadeligt Fremskridt, naar man vilde undvære Bygninger og alle pen-
sionsberettigede Ansættelser og lade sig nøje med denne lille Sum, saa
vilde den ærede Rigsdagsmand for Holbæk Amts 2den Valgkreds (Tscher
ning) have vist, at dette netop var noget forstandigt, og at det netop var
den Vej, man skulde gaa.«
M
i n i s t e r e n
f o r
K
i r k e
-
og
U
n d e r v is n in g s v æ s e n e t
(Biskop
E
n g e l s t o f t
) :
Kontoens Afkortning med 800 Rdl. vilde gaa' ud over netop den Del af
Institutionen, som allermest kom hele Lærerstanden til gode, nemlig Ferie
kurserne, der var en overordenlig stor Velgerning for Lærervirksomheden
i det store Samfund. Man var nu ved at borttage den Del af Summen,
ved hvilken der udøves den største og den mest vidtstrakte Indltydelse
paa Lærerstandens Gerning.
H
ø g s b r o
:
Vedrørende Kontoen til fortrinlige Seminaristers videre Ud
dannelse staar to modsatte Anskuelser overfor hinanden: Tscherning for
kaster den hele Indretning som en ny Statsanstalt; vi skal ikke tygge
hver Bid for de vordende Lærere. Monrad hævder derimod, at det er
en overordenlig fortjenstfuld Anstalt, der endogsaa er saa sparsommelig,
at man under andre Forhold vilde have modtaget den med Glæde. Ud
valgets Forslag gaar midt imellem disse Anskuelser; det siger blot:
For
Øjeblikket
kan Beløbet nedsættes med 800 Rdl., og det turde ogsaa være
Tilfældet, da Seminarierne nu har udviklet sig og optaget liere ny Lære
genstande. Det var jo heller ikke nødvendigt at tage netop fra de Skole
lærere, der kommer ind fra Landet til Sommerkursus; Ministeriet kunde
tage Besparelsen andensteds. Han kunde ikke billige, at Monrad forsva
rede Kursusinstitutionens Gavnlighed ved at henvise til, at ogsaa Højskole
lærerne havde Del i den; thi Udgiften hertil toges af den Sum, der var
bevilget til Højskolerne, men dette var ikke i sin Orden. En ligesaa
underlig Sammenblanding var det, naar Lærer Rasmussen, der med Urette
fik Støtte til sine Kursus af Højskolemidlerne, brugtes snart til Anbefaling
for Højskolekontoen, snart for Seminaristkontoen; det mindede om Torden
skjolds Soldater i Marstrand.