27 / 274
22
Det er en Fejl, at vi, for at faa Seminarieeleverne bedre underviste, giver
ud af Statens Penge ud over, hvad der ellers gives til Undervisning. Hver
enkelt Elev, som opdrages paa denne Maade, koster Staten 12 —1300 Rdl.
Det er dyrt købte Lærere for Staten. Hvoraf kommer denne Fremgangs-
maade? Den kommer i en væsenlig Grad deraf, at Regeringen vil blive
ved at praktisere Undervisningsvæsenet overalt. Der føres endog i Køb
stæderne Kamp med de private Forsøg paa at holde Skoler. Der er, tror
jeg, i Næstved en privat Skole, der ligger i stadig Strid med den offenlige,
og naar det ikke er kommet til Gadekamp dér, saa kommer det af, at
Indbyggerne dér er velvillige Mennesker........... Dersom de private Skoler
fik frit Spil, og man tog det offenlige Skolevæsen bort, hvor der er pri
vate Skoler, eller holdt det indenfor den egenlige Almueskoles Omraade,
saa vilde man komme ud over disse Vanskeligheder. Den Betragtnings-
maade at ville paatage sig at skaffe Folks Børn underviste bedre end For
ældrene vil, er en urigtig Opfostring af Befolkningen. Lad Befolkningen
gaa nogenlunde sin egen Vej, den finder nok Midler til at skaffe sig de
Kundskaber, den behøver. Naar man ved flere af de store Latinskoler —
og jeg tror, at det efterhaanden vil blive Tilfældet ved enhver af dem —
har Realundervisning og Lærere til at give Undervisning i Realvidenska
berne, saa maa enten Undervisningen i disse Skoler være overordenlig
død, eller ogsaa maa Seminarister ved disse Skoler kunne faa den her
forlangte Undervisning, saa at de ikke behøver at samles her i København
i specielle Instituter for at kultiveres deri. Man ligesom tygger hver Bid
for dem, for at deres Tænder ikke skal gaa itu. Men tror man, at dette
er den rette Maade at uddanne de Mænd paa, der skal give Undervisning?
Nej, de skal bruge de almindelige Midler til at udvide deres Kundskaber
og lidt efter lidt i ubetydelige Stillinger vænne sig til at undervise Børn.
At tage en Seminarist, fordi han paa Seminariet har været flittig og lagt
gode Evner for Dagen, og straks sætte ham hen i et saadant Institut, et
saadant Drivhus, for derpaa at benytte ham til en Borgerskole som Lærer,
det er et Misgreb, det er at give ham falske Ideer om hans egen Dygtig
hed, det er at ofre for mange Penge paa et enkelt Menneske, som man
ikke véd om, hvordan han vil trives, og hvad han vil blive til. Det er
paa Grund af dette, at jeg vil stemme for Nedsættelsen med 800 Rdl.,
for derved at antyde, at denne hele Maade at gaa frem paa maa faa en
Ende. Man maa komme derhen, at vort Undervisningsapparat her i Lan
det, der er saa stort og vidtløftigt, uden den Art kunstige Midler kan
frembringe den fornødne Udvikling af Kunst og Videnskab. Kan det ikke
naas, saa er det et Bevis for, at det ikke er ordnet paa den rette Maade.
Den ærede Minister vil sige, at det er godt for disse 11 eller rettere sagt
4 — thi flere er der ikke blevet uddannet i de halvtredje Aar — unge
Mennesker at være her i Byen, hvor Videnskaberne dyrkes med større
Omhu, og hvor visse Fag alene kan læres, jeg vil f. Eks. nævne Kemi,
og at han derfor haaber, at vi vil give dem, jeg tror det er 20 Rdl. om
Maaneden. Maa jeg nu spørge: Er der ikke Regensen, som han kan
lægge dem ind paa og dér give dem frit Hus og Brænde, og hvorfor skal
man saa give dem mere end 10 Rdl. dertil? Enten behøves disse unge
Mennesker ikke for Videnskabs og Oplysnings Udbredelse, eller ogsaa maa
de Instituter, som allerede bestaar, kunne afgive de fornødne Midler til
deres Uddannelse. Saalænge man antog, at kun de, der havde banet sig
Vej ad den latinske Bane, kunde være skikkede til at udbrede Optysning