23
i Landet, saalænge blev man staaende derved; men naar man har fundet
ud, at Seminarister, opdragne paa den her omtalte Maade. er bedst skik
kede til at udbrede Oplysning i videre Kreds, saa maa man ogsaa ind
rømme dem Plads paa Regensen og Understøttelse af Kommunitetet, og
lade Statskassen være fri for denne Udgift. Naar den ene Kirke, som
den højtærede Minister mener, bør skænke til den anden, bør ogsaa den
ene Undervisningsstiftelse skænke til den anden Undervisningsgren. Her
er altsaa ikke Spørgsmaal om at lade noget ophøre, men om at benytte
de rette Midler til dets Udførelse og give unge Mænd Anledning til paa
rigtig Maade at erhverve de fornødne Kundskaber. Gaar man den Vej,
jeg her har angivet, vil man faa tre uddannede for hver een, man ellers
faar. Man kunde ogsaa opnaa det samme paa en anden Maade, nemlig
ved at udsætte en Belønning paa 5—600 Rdl. for hver den, der beviste,
at han havde erhvervet de Kundskaber, her er Spørgsmaal om. Da en
hver af disse Lærere nu koster omtrent 1500 Rdl., naar man regner, at
nogle dør og andre maaske ikke lykkes, vil man se, at man faar 3 for een
ved at gaa denne Vej, og man vil se, at der ikke vil blive Mangel paa dem,
saa at man kan undvære det hele Undervisningsapparat. Det kan have været
vel udtænkt til at bane Vej for en Bevægelse af denne Art, men det bør ikke
vinde Stabilitet; ligeoverfor de mange forskelligartede Skoler, vi har, hører
det ikke til. Jeg kan saaledes ikke andet end tilraade, at man tilkende
giver sin Mening om, at denne Udgift bør høre op efterhaanden, og altsaa
stemme for, at de 800 Rdl. falder bort. Dersom den højtærede Undervis
ningsminister vil erklære, at han inden næste Aar vil lade hele Foran
staltningen falde bort, skulde jeg for mit Vedkommende frafalde Forslaget«.
K
onsejespræsident
og
F
inansminister
M
onrad
: »Det var mærkeligt,
hvorledes den ærede Taler, som nu satte sig, kom i Modsigelse med sig
selv. Han fandt, at det var i sin Orden, om den ene Undervisningsanstalt
kom den anden til Hjælp, saaledes at man lagde disse unge Mennesker
ind paa Regensen og lod Kommunitetet bestride Udgifterne; men skønt
det ikke her er Kommunitetet, er det dog netop en anden Undervisnings
anstalt, nemlig Sorø Akademi, der skal besørge det hele og dække Ud
giften til disse unge Menneskers Uddannelse. Her er altsaa netop det
Tilfælde, han forlanger, at den ene Undervisningsanstalt skal understøtte
den anden, med mindre han ikke længer skulde betragte Sorø Akademi
som en Undervisningsanstalt, men som en Fond til andre Øjemed. Naar
den ærede Taler overvejer dette, haaber jeg, at han stemmer for, at de
800 Rdl. bevilges; thi han har netop selv vist Vejen; thi det, at det er
Sorø Akademi og ikke Universitetet, hvorom der er Tale, kan dog ikke i
den Grad forandre hans Opfattelse, at han nu skulde erklære sig mod
den hele Foranstaltning. Den ærede Taler bemærkede med Hensyn til
disse unge Menneskers Uddannelse, at man kunde bruge Realskolerne;
men disse er for Børn og for unge Mennesker, hvis hele Undervisning
maa være beregnet paa at tilfredsstille en viss Trang, Man har fundet,
at der rundt om i Købstæderne var en Trang til Stede til at lære Engelsk;
men ved at undersøge Sagen viste det sig, at Børnene vel lærte noget
saadant, men ikke det Sprog, som tales i England; det var et ganske
ejendommeligt Engelsk, som enhver lavede sig paa sin Maade, og man
søgte derfor at imødekomme den tilstedeværende Trang ved at uddanne
Lærere, der kunde udtale Engelsk, saaledes som det tales i England.
Fremdeles mærkede man, at der var Trang til Undervisning i Tegning;