211 / 274
204
især da mange hygiejniske Punkter endnu var meget omtvistelige. »Selv
mange af Landets Læger vilde komme i en vanskelig Situation, hvis de
skulde imødegaa de Indvendinger og Tvivl, der kan rejses imod en Del
af de Paastande, der fremsættes, eller de Anvisninger, der gives i Dreyers
Bog«. Fjord kritiserer dernæst flere af Bogens Udtalelser vedrørende
Boligens Hygiejne.
Men selv om Læreren kunde faa Indsigt nok, saa vilde Børn i 7-14
Aars Alderen ikke være modtagelige for en saadan Undervisning. Kan
de endelig forstaa et eller andet af Faget, saa kan de dog ikke udføre
det. De vil belære Fader og Moder og vil blive afviste som næsvise.
»Mon det er heldigt uden Nødvendighed at aabne Børnenes Øje for Hjem
mets Ufuldkommenheder, som de dog ikke kan afhjælpe?« Er det rigtigt
at forlælle Børnene fra det fattige Hjem, at Rugbrød og Kartoller aldrig
bør udgøre Hovedbestanddelen af Kosten, naar Forældrene væsenlig
maa
indskrænke sig til denne Føde? Eller at fortælle Børnene, at en hel
Familie ikke maa sove i eet Værelse, naar Forældrene ikke
kan
skaffe
større Lejlighed? »Det er ikke blot unyttigt, men skadeligt og haardt at
drage saadanne Forhold frem for B ø r n e n e « .
Staar Sagen saaledes, bør der heller ikke oprettes Kursus i Faget.
Skal man have Fremgang i denne Sag, da gælder det om at faa de
voksne i Tale. Men dette tilkommer Lægestanden, ikke Lærerstanden.
Lægerne
bør drage ud til Forsam lingshusene for at holde Foredrag og
indlede Samtaler. Men uddanner man
Lærere
til Vejledere i Sundheds
pleje, saa giver man dem »et Slags officielt Stempel som sagkyndige paa
dette Omraade«. Men da Læren om Sundhed og Læren om Sygdom har
saa mange Berøringspunkter, vil Læreren blive raadspurgt om Sygdoms
tilfælde, og Følgen er, at der »fremstaar en Del
Kvaksalvere
med halvt
officielt Stempel«.
Fjord, der saaledes lielt havde stillet sig imod Sundheds-
autoriteternes Forslag, gør dog følgende Tilføjelse til den sidste Ud
talelse:
»For saa vidt dette er blevet overvejet af Forslagsstillerne og fundet
uden Betydning, ønsker jeg selvfølgelig ikke, at der paa dette Punkt skal
tillægges mine Betænkeligheder nogen Vægt«.
Efter Fjords Henstilling oprettedes der ganske vist ikke denne
Gang Kursus i Sundhedslære. Men at man for øvrigt ikke var enig
med Fjord i hans Betragtninger, fremgik deraf, at Ministeriet ved
Bekendtgørelse af 6. April 1889 gjorde Kendskab til det menneskelige
Legemes Bygning og Livsvirksomheder til Eksamensemne ved Skole
lærereksamen, og dermed var der givet et Stød til Fremme af Kursus-
spørgsmaalet. Hvorvel Fjords Modstand fremdeles var usvækket, blev
den under disse Forhold forgæves.
To Dage før denne Bekendtgørelse udgik havde »Det p æ d a
g o g i s k e S e l s k a b « ved sin Formand, Skoleinspektør A. Hoffmann,
rettet en Henvendelse til Ministeriet, hvori det udtaltes, at der var
et iøjnefaldende Misforhold i den Omstændighed, at der gaves saa
mange Kursus i Kundskabsfagene, medens der ikke gaves den mindste