DanmarksLaereHojskole

241

Discipliner gik det imidlertid ikke et Haar bedre end med Frihaandsteg-

ning, idet der lige op lil 90 erne kun var Tale om Tegneøvelser.

Disse godt og vel 30 Aars misforstaaede og derfor uheldige Tegne-

læreruddannelse forhalede Sagens Fremgang i overordenlig Grad, og

navnlig for Barneskolens Vedkommende bragte disse Forhold Tegnetimerne,

til hvilke Barnet altid møder med levende Interesse, i Miskredit i Sko

lerne.

Med Hensyn til de Kursus, til hvilke de vordende Tegnelærere blev

henvist, kan det kun forundre, hvor haardnakket den almindelige Misfor-

staaelse af dem har været, idet man stadig saavel officielt som privat i

Skoleverdenen simpelt hen kaldte dem Kursus i T e g n i n g . Det er For

tiden, der her hævner sig. Den Tro, at kunde man f. Eks. som Kunstner

blot tegne selv, da kunde man vær e Tegnelærer, eller fik man Under

visning paa Statens Kursus eller andet Steds i at tegne, saa b l e v man

Tegnelærer, har holdt sig op til den allerseneste Tid og ganske forrykket

Forstaaelsen af, hvad Tegnelæreruddannelsens Hovedopgave er, nemlig i

første Række at uddanne Deltagerne til at kunne unde r v i s e .

Med Hensyn til Tidsperioden fra Kursus’ernes Begyndelse til c. 1890

skal der ikke her fremsættes nogen detailleret Redegørelse, men kun be

mærkes, at Deltagerne indtil 1878 blev anbragt hos forskellige af Datidens

Tegnemestre: Arkitekter, Malere, Polyteknikere osv., og hos disse tilbragtes

Kursustiden med en som Regel meget omhyggelig Udførelse af en lang

Række Tegninger, der efter Deltagernes Hjemkomst til de respektive Skoler

i rum Tid kom til at tjene som Mønster og Pensanorm ved Tegneunder

visningen trindt om i Landet. Ved Frihaandstegningen spillede en ret

mekanisk A f ko p i e r i n g af Fortegninger, og ved den konstruktive Tegning

den p r æ c i s e U d f ø r e l s e Hovedrollen, saaledes at Frihaandstegningen

ikke blev Øvelser i selvstændig Iagttagelse og Gengivelse af Form, og geo

metrisk og Projektionstegning ikke blev Resultatet af Uddannelse i Geometri

og i eksakt Afbildningslære.

Fra 1878 henvistes Kursusdeltagerne til det tekniske Selskabs Skole

i København. Herved opnaaedes der en viss Ensartethed i deres Uddan

nelse, som tidligere havde været savnet; men da nævnte Skoles Under

visning, ikke mindst paa den forberedende Tegneundervisnings Omraade,

saavel den Gang som flere Aar senere væsenlig repræsenterede det oven

omtalte Standpunkt fra Tiden efter Hetsch’s Død, skete der for Kursus

deltagernes pædagogiske Uddannelse ikke noget Fremskridt ved denne For

andring, som var foretagen paa Docent Fjords Initiativ.

Fra 1890 gik Kursus’et for Tegnelæreruddannelse bort fra det tek

niske Selskabs Skole og fik sin pædagogiske Ledelse direkte under Kultus

ministeriet.

Ved dette Tidspunkt var Tegnelæreruddannelsens Stilling følgende:

1) Undervisningen var kun Øvelser i at tegne, 2) af Undervisningsmateriel

ejedes saa godt som intet, og 3) Lokaler maatte laanes, da Staten paa det

Tidspunkt ingen havde disponible.

Med Hensyn til det første Punkt skete der meget snart Forandring,

idet der straks efter den ny Ordning blev taget Sigte paa at optage og

stille i første Række den saa længe savnede pæd a g o g i s k e I n s t r uk t i o n .

Med dette Formaal deltes Undervisningen i:

a. H o v e d a f d e l i n g e r n e , i hvilke der indførtes daglige Foredrag

om Tegneundervisningens Metodik, og disse Foredrag blev samtidig sat i

H. O lr ik : Daam. Lærerhøjskole.