Previous Page  249 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 249 / 274 Next Page
Page Background

242

Forbindelse 'med Eksaminatorier og Øvelser i praktisk Undervisnings­

færdighed, ved hvilke Deltagerne maa undervise ukonfirmerede Børn i

Tegning.

b) De s e k u n d æ r e A f d e l i ng e r , der blev en Fortsættelse af det

tidligere, nemlig Deltagernes personlige Uddannelse i Tegning, dog natur­

ligvis saaledes, at denne Undervisning blev sat i nøje Kontakt med den i

Hovedafdelingerne givne pædagogiske Instruktion.

Med Anskaffelsen af Undervisningsmateriel er det ikke gaaet saa rask

fremad, som varm Reformiver kunde have ønsket, idet alle Anskaffelser

maatte tages af den forhaandenværende Konto. Om nogen særlig Bevil­

ling til Indkøb af Undervisningsmidler har der hidtil ikke været Tale.

Desuagtet ejer Tegnelærerkursus’et dog allerede nu en ret værdifuld

Samling af Modeller, Bøger, Billedværker samt tilfredsstillende Skole­

inventar.

Det tredie af de Spørgsmaal, der stod for Døren og skulde løses, da

Ledelsen af Undervisningen paa Kursus’et i 1890 omformedes, var, som

allerede nævnt, Tilvejebringelsen af passende Lokaler. Paa dette Punkt

fik Sagen hurtig Held med sig. Efter at man i det første Aar havde laant

Lokaler dels hos Tegneskolen for Kvinder og dels i den polytekniske

Læreanstalts gamle Bygning i Studiestræde og i de to følgende Aar i

sidstnævnte Læreanstalts ny Bygning, blev der ganske fortræffelige Loka­

liteter til Raadighed i den tidligere til Universitetets kemiske Laboratorium

benyttede Bygning i Ny Vestergade 11, og Ministeriet for Kirke- og Under-

visningsvæsenet stillede straks denne Bygnings fortrinlige Lokaler til Raadig­

hed for Lærerkursus’et, som derved kom til at raade over et meget stort

Forelæsningslokale med amfiteatralsk indrettede Tilhørerpladser, syv til

Dels meget store og udmærket belyste Undervisningslokaler (der nu alle

er rigt forsynede med Vægtavler), et Lærer- og Biblioteksværelse samt et

Kontor.

Derefter var der i det hele skabt en ny Æra for Tegnelæreruddan­

nelsen, hvis videre Forløb og Forbindelse med Tegneundervisningen indtil

nærværende Tid sluttelig skal skildres.

I Barneskolens Tegneundervisning var der i Midten af Firserne atter

kommet Liv derved, at det københavnske Kominuneskolevæsen brød med

den fra Hetsch’s Tid indtil da i Skolerne drevne Tegning i Tegnehæfter,

efter Fortegninger o. 1. og slog ind paa en ny Bane, der sigtede direkte

efter at gøre denne Undervisning til, hvad den ikke mindst for Barne­

skolens Vedkommende bør være: Udvikling af Børnenes Iagttagelsesevne

og deres Opøvning i gennem selvstændig udførte Tegninger at gøre Rede

for deres Iagttagelser. Denne Reform, der straks satte sig til Maal saa

tidligt som muligt at stille Børnene overfor Gengivelse af virkelige Gen­

stande, fik ret hurtig Indflydelse saa vel paa Folkeskolevæsenets Tegne­

undervisning i hele Landet som paa den tilsvarende Undervisning i ele­

mentær Frihaandstegning i de tekniske Skoler, først i en Del af disse i

Provinserne og 1889 ogsaa i Københavns tekniske Skole.

Hele denne

Reformbevægelse indenfor Undervisningen i Frihaandstegning gav et stærkt

Stød til en forøget Tilgang til Tegnelærerkursus’et, idet de forskellige

Skoler ret hurtigt optog den ny Undervisningsform og samtidig kom paa

det rene med, at det ikke mere lod sig gøre at skaffe sig Tegnelærere

paa den tidligere Vis, men at man maatte forlange, at vedkommende havde

gennemgaaet et virkeligt Lærerkursus i dette Fag, og der var ikke hen-