257 / 274
250
Men medens paa Lærerhøjskolen al Undervisning er fri, tilbyder
»Pædagogium« kun Wiens Lærere fri Undervisning; alle andre maa
betale. Lærerhøjskolen har tilmed de mange Stipendier til Deltagerne.
Og paa »Pædagogium« er særlig de ordinære Deltagere bundne af
en Plan, der ikke tillader ret megen Bevægelighed: først har de 2
Aar teoretisk og praktisk Pædagogik, dernæst for 2 Aar bundet Valg
mellem 3 faste Faggrupper1). Paa Lærerhøjskolen er der derimod
Frihed i Fagvalg, og det gælder baade Aarskursus’et og de korte
Kursus. Som oftest er i Udlandet Foranstaltningerne for Lærernes
Videreuddannelse begrænset til korte Kursus, nogle Steder saaledes,
at Lærerkredse selv slutter sig sammen for at faa Kursus oprettet.
Der er noget tiltalende og værdifuldt ved at Lærerne selv tager Ini
tiativet i denne Sag — indenfor Lærerhøjskolens Historie er der som
ovenfor set flere Træk af samme Art — ; men der naaes selvfølgelig
ikke det, som en fast og omfattende Læreanstalt kan yde. Korte
Universitetskursus kan ogsaa vanskelig opnaa tilsvarende Værd. De
kan have deres Fortrin; men som Regel kan de ikke afpasse Stof
og Arbejdsmaade saa nøje efter Lærernes Behov som de faste Lærer
kursus. Er disse en dyrere Indretning, saa er de til Gengæld den
Form for Lærernes Videreuddannelse, som arbejder sikrest og naaer
videst — eller i det mindste dybest.
At Lærerhøjskolen da har faaet stor Betydning, det siger sig selv.
Det vil være vanskeligt at udmaale al den Gavn og Glæde, den har
skaffet den danske Lærerstand. I det sidste Aarti har tilmed baade
Aarskursus’et og de korte Kursus samlet en Mængde i s l a n d s k e og
flere f ær i n g s k e Lærerinder og Lærere, til Forøgelse af Dygtigheden
for dem selv, til Styrkelse af Samfølelsen med Danmark og til Udvik
ling af de danske Kursusdeltageres Kendskab til og Interesse for det
fjerne Nord.
Ogsaa for S v e r i g e og N o r g e har Højskolen i de senere Aar
umiddelbart kunnet være til lidt Nytte, idet den har modtaget Lærere
fra Broderlandene til fri Undervisning. Selv fjernere Lande har enkelte
Gange sendt Deltagere til de danske Statskursus. Det vil ses af føl
gende Oversigt over de Udlændinge, hvem Kursus er tilstaaet:
N o r d m æ n d :
1893: 1 Havebrug.
1894: 2 Havebrug.
1896: 1 Havebrug.
1899: 1 Havebrug.
1903: 1 Tegning.
1904: 1 Tegning, 1 Gymnastik.
1905 : 1 Engelsk, 2 Tegn., 1 Frugtanv.
1905 — 6: 2 Aarskursus i Historie og
1902: 2 Tegning, 1 Havebrug.
Dansk, med Bifag.
l) H. Olrik, Højere Seminarier i Frankrig og Tyskland samt Fortsættelseskursus
i Schweiz og Østrig (1895) S. 52 f.