258 / 274
251
Svenskere:
1899: 1 Tegning.
1901: 1 Gymnastik.
1902: 1 Tegning, 1 Havebrug.
1905— 6: 1 Aarskursus i Gymnastik
(vedk. Lærerinde fik Forfald), 1
tog Del i Aarskursus’et 4 Maaneder.
A nd r e :
1 h o l l a n d s k Lærerinde og 1 Lærer fra r u s s i s k Po l e n har været
Elever paa Aarskursus’et i Gymnastik, 2 e n g e l s k e Lærerinder bliver det
1 9 0 6— 7.
Mere betyder det dog maaske, at talrige fremmede Skolemænd
og Lærerinder kommer for at gøre sig bekendt med Lærerhøjskolens
Organisation og som Gæs t e r overværer Undervisningen paa Aars
kursus’et. Endog fra et saa fjernt Land som Rumænien er der kom
met Besøg. Selve Norden har dog Forrangen. Paa en Tid, hvor der
ikke forelaa anden trykt Redegørelse for Kursusinstitutionen end
Fjords Indberetning af 1866, som tilfældig blev offenliggjort i et Pro
vinsblad, gav Folkeskolelærer
F r id t ju v B e r g ,
nu Sveriges Kirke- og
Undervisningsminister, en Skildring af de danske Kursus (»Verdandi«
1883). Og ledende Personligheder indenfor det svenske og det norske
Skolevæsen har for kortere eller længere Tid studeret Lærerhøjskolens
Virksomhed; under det nordiske Skolemøde i København 1905 ind
fandt Deltagere fra Finland, Norge og Sverige sig paa Højskolen for
at se den og høre Forstanderens Redegørelse for dens Indretning og
Plan. Skolen har saaledes
sin
lille Del i den pædagogiske Skandi
navisme, der har vist sig at være nordisk Samfølelses stærkeste Baand.
I Aarenes Løb er der for øvrigt ogsaa modtaget talrige danske Gæster,
der ønsker at høre paa Undervisningen eller se paa Virksomheden i
Skolekøkken- og Gymnastikafdelingerne.
De første Kursus blev for halvhundred Aar siden oprettet for at
udfylde tilfældige Huller i Seminarieuddannelsen, og mange mente,
at ctenne Opgave snart maatte være løst, og at Kursus’erne hurtig
maatte bortfalde. Men det gik anderledes. Den almindelige Lærer
uddannelse forbedredes i høj Grad, og dog blev Kursusinstitutionen
ikke overflødig; den voksede sig tværtimod større og stærkere med
Aarene. Heraf tør man tage Varsel. Hvor meget end den
grund
læggende
Læreruddannelse i Fremtiden monne højnes, vil Lærerhøj
skolen ligefuldt have sin Gerning at gøre. Kan den bygge paa en
højere Grundvold, saa meget des bedre; derved hæves den selv.
Altid vil den kunne give ny Kundskab. Altid vil den kunne byde
ny Arbejdsmaade, det selvstændige Studium, som den grundlæggende
Læreruddannelse aldrig kan naa at give. Altid vil den kunne skaffe
videre Syn og den Friskhed, som Fordybelsen i det enkelte Fag
fører med sig. I den Tid, som svandt, har der gennem Lærerhøj
skolen udviklet sig et ejendommeligt Stykke dansk Kultur, som vor