338 / 345
312
T I D E N
E F T E R
1 8 4 8
Den foranstaaende Fremstilling af A. S. Ørsteds Liv og Arbejde
har i biografisk Form søgt at sammenstille de Kendsgerninger, der
giver Billedet af ham som Videnskabsmand og saakaldet Forret
ningsmand. Æmnets Omfang gør, at der kun har kunnet blive
Tale om et Rids.
Bagved Sagernes og Begivenhedernes objektive Mangfoldighed
ligger de personlige Faktorer.
Ørsteds Retsopfattelse bundede i, at Borgernes frie Vilje til for
nuftmæssigt og dermed moralsk Samliv er Statens egentlige Grund
lag. Hans egen rastløse Embedsgeming og frie Forfattervirksomhed
er i sin Udformning bestemt af Tidsforholdene, men drives frem af
hans tidlig fremtrædende Aands- og Viljesretning. Hans i Ungdom
men sarte Konstitution passede med hans Evners stærkt intellek
tuelle Retning. Hans etisk følsomme Sind og hans Abstraktions
evne blev bestemmende for hans moral-filosofiske Studier, medens
derpaa hans Borgerbevidsthed og Kritikerdrift fik Tilfredsstillelse
gennem hans juridiske Studium. Han saa Livet som et pligtmæs
sigt Samliv i Fuldbyrdelse af en Tingenes Væsen iboende Fornuft
plan, i de modnere Aar i nøjere Tilknytning til Kirkelæren. Disse
Elementer gav ham hans store Selvstændighed.
Søger man at fastslaa de bestemmende Træk i hans Karakter,
finder man næppe bedre Udtryk derfor end de Ord, som hans sam
tidige lod sætte paa hans Hædersmedaille: „Hjertelig og venne
sæl“, „Grundig og utrættelig“. Det ene peger paa Privatlivet, det
andet paa Arbejdet, det hele paa Gemyts- og Viljessiden. Om hans
Tankes Lys og Ligevægt behøvede man ikke at give Eftertiden noget
Vidnesbyrd. Herom vil hans Skrifter tale.