335 / 345
T I D E N
E F T E R
1 8 4 8
309
og nært tilknyttede Familie gjorde ogsaa, at han ikke i det private
kunde føle sig som en ensom Mand. Den ældste af Vennerne var
vel Højesteretsassessor C. F. Lassen, en anden var Professor Sib-
bern. Af et Brev11) fra denne til Ørsteds Søster Fru Buli i Christi
ania, der nylig var blevet Enke, anføres følgende, der angaar hans
Fødselsdag straks efter hans Afgang som Minister: „Den 21. Decem
ber var der stor Lykønskning hos Deres Broder endog af Damer.
Politiske Angreb har ej kunnet formindske hans Venners Antal.
Om Middagen var vi samlede hos Konferensraad Koefoed, der med
vedvarende Hengivenhed er ham en tro Ven, som ofte gaar de
Spasereture med ham, som han endnu vedligeholder, foruden at
han gaar hver Morgen ganske tidlig . . . løvrigt var han ved Mini
steriets Entledigelse kommen ud af en ikke god Stilling. Det vides
almindeligen, at meget af det, som skete, og som han maatte give
sit Navn til, ja stundom sætte sit Navn under, ingenlunde havde
hans Bifald, men var i Strid med hans Anskuelse. Men han var i
Ministeriet i Minoriteten og blev overstemt;“ det anføres, at han
næste Aar vil kunne besøge Fru Buil. Fra Ørsteds Haand er der
ikke mange Privatbreve. „Jeg er, som du nok ved, ikke meget for
at skrive Breve,“ siger han i et Brev af 29. Juli 1851 skrevet i
Christiania til H. C. Ørsteds Enke Birgitte 0 . („Gitte“ ). Han om
taler de to sidste Gange, han var i Christiania, og Bulis gentagne
Besøg i København. „Hele Huset viser mig den samme ubegrænsede
Kærlighed som jeg er vant til baade her og hos Eder derhjemme . . .
Lev nu vel alle I gode velsignede Mennesker.“ Et Brev af 20. Juli
(uden Aarstal) fra H. C. Ørsteds Datter Mathilde til en Søster
giver et lille Interiør fra Stiftamtmandsboligen i Aalborg, hvor og
saa H. C. Andersen ventedes som Gæst: „Onkel Anders . . . spa-
serede imorges ud Kl. 472, og hver Eftermiddag læser vi først for
ham, derefter spaseres en lille Tur, og om Aftenen kommer
L’Hombrebordet frem, der jo ikke er til ringe Opmuntring; saa-
ledes gaar Tiden godt, og Onkel Anders er livlig og veltilfreds; kun
længes han efter lidt mere Varme for at kunne sidde og læse ude
i Haven . . . Andersen . . . nu venter vi ham paa Lørdag Middag.
Det kan blive vanskeligt nok at have ham og Onkel Anders paa
engang, da de begge trænger til, at al Opmærksomhed henvendes
paa dem, og deres Interesser vist er temmelig forskellige. Den
11. Juni 1857 skriver Fru Scharling til Datteren Birgitte: „Onkel