334 / 345
308
T I D E N
E F T E R
1 8 4 8
dinaviske, navnlig norske Personer og Forhold, behøver næppe at
nævnes.
Samme Aar udkom „Bemærkninger til nogle efter Justitsmini
steriets Foranstaltning forfattede Lovforslag til Omordering af
Strafferetsplejen, ved Min. Skr. af 7. Dec. 1854 tilstillede den for
at udarbejde en ny almindelig Straffelov for Kongeriget Danmark
allern: nedsatte Komission“. Indholdet er en af Ørsted under nævnte
Dato — altsaa faa Dage inden hans Ministerafgang — afsendt
Skrivelse. Om Offentliggørelsen skyldes ham, er maaske tvivlsomt.
Betænkningens Grundlag var Højesteretsassessor Mouriers efter en
tidligere Justitsministers Anmodning udarbejdede Udkast. Betænk
ningen forbeholder Rigsdagens Frihed til at lade Sagen hvile, hvis
en Nyordning ikke antoges at ville fremme Retsplejens Formaal.
Dette Standpunkt lægger Ørsted ikke Skjul paa, at han vilde ind
tage overfor de foreliggende Udkast. løvrigt udtaler han sig med
Sympati for en Forbindelse af det læge Element med det retslærde
og antyder den Mulighed at anvende Meddomsmænd, som han dog
ikke tænker sig deltagende i „Behandlingen“ men kun i „Paaken-
delsen“, idet han som Garanti henviser til Overdomstolenes Prø
velse.
Den nationalliberale, senere konservative Politker A. F. Krieger,
der kan minde om Ørsted bl. a. i det, at han forgæves søgte at
samle modstridende Partier til Enighed, skrev den 12. Maj 1865 i
sin Dagbog: „Det er ejendommeligt nok at se, hvorledes de gamle
enten opløser sig (sædvanlig i Optimisme f. Eks. Sibbern) eller
krystalliserer sig (sædvanlig i Pessimisme f. Eks. A. S. Ørsted).“
Dette er rigtigt set. Ørsted havde paa sine gamle Dage koncentre
ret sig om sine Ideer og Meninger, udformet dem i skarp Modsæt
ning til de anderledestænkende og vist sig beredt til at kæmpe for
dem. Og det var under Pessimisme, forsaavidt som han maatte føle
sig trykket af Vanskeligheden ved at overbevise andre og ved Kulde
og Fjendskab hos Modstanderne. Ulykken for Land og Rige, som
han frygtede som Ubesindighedens Løn, undgik han dog at opleve
modsat Krieger, der fandt Udtryk i Ordene: „Aarene fra 64 maa
regnes dobbelt for mig.“ 10) Men den Aktivitet og fremfor alt
den religiøse Livsbetragtning, der opfyldte ham, kunde dog, som
hans Erindringer viser, ikke lade Bitterheden være hans herskende
Følelse. Forbindelsen med ældre og yngre Venner og den talrige