Previous Page  334 / 345 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 334 / 345 Next Page
Page Background

308

T I D E N

E F T E R

1 8 4 8

dinaviske, navnlig norske Personer og Forhold, behøver næppe at

nævnes.

Samme Aar udkom „Bemærkninger til nogle efter Justitsmini­

steriets Foranstaltning forfattede Lovforslag til Omordering af

Strafferetsplejen, ved Min. Skr. af 7. Dec. 1854 tilstillede den for

at udarbejde en ny almindelig Straffelov for Kongeriget Danmark

allern: nedsatte Komission“. Indholdet er en af Ørsted under nævnte

Dato — altsaa faa Dage inden hans Ministerafgang — afsendt

Skrivelse. Om Offentliggørelsen skyldes ham, er maaske tvivlsomt.

Betænkningens Grundlag var Højesteretsassessor Mouriers efter en

tidligere Justitsministers Anmodning udarbejdede Udkast. Betænk­

ningen forbeholder Rigsdagens Frihed til at lade Sagen hvile, hvis

en Nyordning ikke antoges at ville fremme Retsplejens Formaal.

Dette Standpunkt lægger Ørsted ikke Skjul paa, at han vilde ind­

tage overfor de foreliggende Udkast. løvrigt udtaler han sig med

Sympati for en Forbindelse af det læge Element med det retslærde

og antyder den Mulighed at anvende Meddomsmænd, som han dog

ikke tænker sig deltagende i „Behandlingen“ men kun i „Paaken-

delsen“, idet han som Garanti henviser til Overdomstolenes Prø­

velse.

Den nationalliberale, senere konservative Politker A. F. Krieger,

der kan minde om Ørsted bl. a. i det, at han forgæves søgte at

samle modstridende Partier til Enighed, skrev den 12. Maj 1865 i

sin Dagbog: „Det er ejendommeligt nok at se, hvorledes de gamle

enten opløser sig (sædvanlig i Optimisme f. Eks. Sibbern) eller

krystalliserer sig (sædvanlig i Pessimisme f. Eks. A. S. Ørsted).“

Dette er rigtigt set. Ørsted havde paa sine gamle Dage koncentre­

ret sig om sine Ideer og Meninger, udformet dem i skarp Modsæt­

ning til de anderledestænkende og vist sig beredt til at kæmpe for

dem. Og det var under Pessimisme, forsaavidt som han maatte føle

sig trykket af Vanskeligheden ved at overbevise andre og ved Kulde

og Fjendskab hos Modstanderne. Ulykken for Land og Rige, som

han frygtede som Ubesindighedens Løn, undgik han dog at opleve

modsat Krieger, der fandt Udtryk i Ordene: „Aarene fra 64 maa

regnes dobbelt for mig.“ 10) Men den Aktivitet og fremfor alt

den religiøse Livsbetragtning, der opfyldte ham, kunde dog, som

hans Erindringer viser, ikke lade Bitterheden være hans herskende

Følelse. Forbindelsen med ældre og yngre Venner og den talrige