310
T I D E N
E F T E R
1 8 4 8
Anders var livlig og elskelig som altid“, og den 31. December
1859 skriver Fru Dahlstrøm til Fru Scharling: „Onkel Anders
Fødselsdag var gaaet godt uden at den Uro og Sindsbevægelse, den
nødvendig fører med sig, havde angrebet ham. Dahlstrøm fik til
sin Fødselsdag et saa særdeles kærligt og smukt Brev fra ham, som
ret vidnede om hans Aandskraft og hans klare Blik paa Forholdene.
Det er tungt, at han skal opleve at se dem saa forviklede.“ Lægen
Professor Otto (1795— 1879), der i de senere Aar var Omgangs
fælle med Ørsted, har i sine „Pennetegninger“ 12) ogsaa meddelt
nogle Træk af Ørsteds Billede: Han var i Samtale fordringsløs og
meddelsom, han fortalte gerne men altid interessant og munter;
man gjorde Stads af ham, men man kunde godt disputere med
ham. Han havde fra tidlig Ungdom vænnet sig til tidlige Morgen
ture paa Volden. Han spaserede hyppig med Professor Kolderup-
Rosenvinge (1792— 1850) eller Kammeradvokat Sporon (1795—
1854) under Armen, idet han gik langsomt og syntes at trænge til
Støtte. Han holdt meget af L’Hombre og havde sit ugentlige Parti
med Lægen Professor O. Bang, Bankdirektør Haagen og Højeste
retsadvokat Salicath. Hans Bopæl var fra 1851 i Kronprinsessegade
Nr. 28, 1. Sal.
løvrigt berettes det, at han som gammel havde noget nervøst
uroligt eller distræt over sine Bevægelser, hvilket f. Eks. generede,
naar der skulde optages et Daguerrotypi af Familien. Det kunde
hænde ham at ville give en Niece et Kys uden at have faaet sin
Cigar af Munden.
Efterat have udgivet sin sidste Piece var Ørsted endnu interesseret
Tilskuer til Dagens Historie men uden længere at træde frem for
Offentligheden. I 1855 nedlagde han sit Hverv som Medpræsident
i det kgl. Landhusholdningsselskab, der sendte ham en Takadresse
for hans mangeaarige Interesse for dets Virksomhed. Præsidiet i
Videnskabernes Selskab beholdt han, og af dettes Forhandlinger
for 1858 S. 274 fremgaar endog, at han havde deltaget i Bedøm
melsen af en Afhandling — der iøvrigt forkastedes — om Forhol
det mellem Teosofi, Teologi og Filosofi. Han sad her som Dom
mer sammen med Martensen og Sibhern, Martensen der havde
erstattet ham Mynster, og Sibbern der i 1835 havde profeteret om,
at han som Olding kunde komme til at give sig af med Æmner
som det foreliggende. I Kriegers Dagbøger hedder det den 16. Ok