333 / 345
T I D E N
E F T E R
1 8 4 8
307
dighed, hvad Fællesforfatningen angaar“ (September 1854). Han
gengiver her sine tidligere Udviklinger om Forbeholdet angaaende
Slesvig i Junigrundloven og imødegaar Indvendinger af forskellige.
Ogsaa efterat have forladt de aktive Politikeres Rækker gav han
efter for sin Trang til at søge at paavirke det læsende Publikum
eller maaske snarere til blot at lette sin Samvittighed mod en
Anklage for at holde Sandheden tilbage, thi han ventede sig næppe
store Resultater af sin Optræden. Det første af disse Skrifter var
en lille Piece: „Endnu en Stemme ang. Hs. kgl. Højhed Arve
prinsens Vægring ved at underskrive Fællesforfatningen af 2. Ok
tober 1855“ (1855). Den sluttede sig til et andet Skrift af lignende
Titel og understregede, at man med Urette havde forlangt Arve
prinsens Underskrift, da han trods sit Sæde i Gehejmestatsraadet
ikke kunde kontrasignere som ansvarlig Minister. Allerede den
1. Juli 1856 afsluttede han et 120 Sider stort Indlæg mod de Pla
ner til tvungen Fæsteafløsning, hvormed Rigsdagen beskæftigede
sig* «Til Belysning af Fæstesagen med særdeles Hensyn til den
paa sidste Rigsdag ang. samme tagne Beslutning“ hedder Skriftet,
der ogsaa meddeler Oplysninger om Sagens tidligere Behandling i
Stænderforsamlingerne m. v. Prof J. E. Larsen, der før havde været
imod Tvangsafløsning som et Indgreb i Ejendomsretten, gik nu ud
fra en Teori om Fæsterens Medejendomsret til Gaarden, paa hvilket
Grundlag man kom til, at eventuelt Salg af Gaarden ved Fæste-
ledighed for en vis Andels Vedkommende skulde være til Fordel
for Fæsterens Bo. Ørsted bekæmper dette af al Magt.
I 1857 udsendte Ørsted „Til Belysning af den nyeste Tids skandi
naviske Politik (130 Sider), et Æmne han ved Afslutningen af
sine Erindringer havde talt om at give en særskilt Behandling. Han
vender sig her mod Faren for den med Møje gennemførte og under
Genvordigheder virkende Fællesforfatning, som efter hans Mening
rejste sig af den skandinaviske Idé (der jo fulgtes med Ejderdansk-
heden). Titelbladet bærer Tallet I, og Hæftets Indhold er da ogsaa
af indledende Art, nemlig Undersøgelser om det historiske Grund
lag indtil Begivenhederne i 1810. løvrigt fremgaar det tilstrækkelig
tydeligt af Forf.s almindelige Betragtninger, at han savner den for
nødne Virkelighedssans hos Bevægelsens Talsmænd, af hvem han
særlig beskæftiger sig med H. N. Clausen og Historikeren Schiern.
At han ikke savnede personlig Sympati for og Kendskab til skan
20
*