69 / 314
66
min Skole til forøget Vejledning, er vel et Bevis derpaa.
Men jeg var spredt i mine Interesser; jeg begyndte at
drømme om Fremtiden, om hvad jeg kunde og vilde gøre,
og disse Drømme bragte Uro ind i mit daglige Arbejde.
Hertil kom, at det brød sig i mig, om jeg skulde give mig
til at skrive om det, der gærede i mig, eller om jeg skulde
gaa praktisk til Værks. Ogsaa Digterfantasier rørte sig i
mig. Undervisningsfagene krævede megen Forberedelse, jeg
arbejdede derfor tidt til langt ud paa Natten og kom senere
op om Morgenen, end jeg burde have gjort, hvorved jeg i
den Henseende blev et daarligt Eksempel for mine Elever.
Tidt har jeg undret mig over, hvor overbærende Familien
var imod mig paa dette Punkt, mens jeg dog krævede den
største Præcision hos Børnene, der ofte om Morgenen maatte
sidde og vente paa mig. Naar jeg underviste, led jeg under
en stadig voksende Følelse af min Uvidenhed og Udygtig
hed. I nogle Fag, særlig i Dansk, Sproglære og Litteratur
vakte jeg Elevernes Interesse som i Bjerre Mølle, ogsaa i
Geografi og fremmede Sprog arbejdede jeg flittigt.
I Historie, som jeg fra min egen Skoletid kun kendte som
et »herfra og dertil«, magtede jeg ikke det store Stof, om
jeg end studerede ivrigt i Rottecks Verdenshistorie; jeg for
stod vel heller ikke ret at skaffe mig de fornødne Hjælpe
midler til videre Selvstudium. I Haandarbejde havde jeg
vel i Skolen lært lidt finere Syning og Broderi, men naar
Fru Holst gav mig en Rulle Tøj at tilskære og anvende efter
eget Skøn, stod jeg som fortabt. Havde ikke en ualmindelig
klog og dygtig Tjenestepige hjulpet mig med at tilskære og
ri, saa ved jeg ikke, hvad jeg skulde have gjort. Og i Reli
gion! Hvor gerne vilde jeg ikke have løftet og glædet mine
Elever i de Timer. En Bibelhistorie til Støtte, som den jeg
senere fandt i Ludv. Chr. Mullers, havde jeg ikke den Gang;
derimod blev de bibelske Sange, jeg fik fat i, mig dyrebare
og næsten det vigtigste Led i min Undervisning. Bibelen
selv forstod jeg ikke at læse i, skønt jeg længtes derefter;