NatalieZahle

jeg manglede ligesom Mod dertil. Senere hen i Livet blev

den min bedste Ven, men i lange Tider stavede jeg mig frem

i den, ofte betaget, ofte løftet, men ogsaa modtagelig for

de kritiske Værker, jeg mødte paa min Vej, saa f. Eks.

Renans »Jesu Liv« blev min første farlige Paavirkning i

den Retning. Først da jeg for Alvor skulde til at undervise

i Religion, begyndte jeg daglig at læse i min Bibel og —

under Bøn. Og da gik det op for mig, hvor stor en Synd

man begaar mod Ungdommen, ja mod Børn, ved ikke at

lære dem at finde frem i deres Bibel og selv læse den. I

mine ældre Aar tror jeg at have gavnet mange af mine

Elever ved at lære dem at blive hjemme i den.

Ligesom i Bjerre Mølle fulgte mine ældste Elever mig

paa mine Udflugter i det fri, det var Glanspunktet i vort

Samliv. Fru Holst var god imod mig og taknemmelig for

alt, hvad jeg kunde være for hendes store Børneflok, og jeg

blev hende lidt efter lidt hengiven. I Selskabslivet deltog

hun ikke, men sad hjemme og syede og syede om sine Børn,

en kærlig Hustru og Moder, stille og ydmyg, skønt hun ikke

manglede en vis Selvfølelse. Dr. H. vilde ogsaa gerne, at

jeg skulde befinde mig vel i hans Hus; men jeg følte trods

al Overbærenhed ogsaa fra hans Side, at han klart saa mine

Mangler som Lærerinde.

Eksamen maatte jeg efter de Tiders Skik og til Underret

ning for Forældrene afholde. Det var strenge Dage for mig,

navnlig for »Histories« Vedkommende. Jeg kunde ikke

huske Detailler og pintes ved at have Bogen i Haanden og

ty til den. Det Overblik, den historiske Sammenhæng, jeg

i den daglige Undervisning tilstræbte, glippede for mig paa

»Dommedagene«, og jeg kunde dog ikke forsone mig med

at nøjes med blot historiske Fortællinger. Senere hen skulde

jeg lære, hvor meget ogsaa en saadan mere biografisk Under

visning har at sige, hvor vækkende den malende Skildring

af en enkelt Begivenhed og den indgaaende Udvikling af en

enkelt Personlighed kan betyde. I hine Aar betød dette intet