74 / 314
7
1
lens Interesse hjalp mig over Slaget; og efter den Tid var
det en given Sag for mig, og jeg er aldrig bleven rokket
deri, at kun denne ene Mand kunde have draget mig ud af
den’ Gerning, som nu blev mit Livs store Kærlighed. Men
denne Ungdomsdrøm, hvortil der ikke knyttede sig det aller
mindste uædle, kun dyb Højagtelse og ungdommelig Beun
dring, har staaet for mig som et lysende Minde og som en
Skat, jeg ikke vilde have undværet, om den end har bragt
Smerte ind i mit Ungdomsliv.
Hvis jeg var mægtig! — o, hvor stærk
jeg skulde Magtens Scepter svinge,
hvor skulde jeg til gavnligt Værk
da Lunkenhed og Sløvhed tvinge!
Min Viljes umodsagte Ord
jeg sendte ud som Bud paa Jord!
Og lydige, beredte Blik
til Løn jeg for min Vælde fik.
Hvis jeg var smuk! — al Verdens Glans
jeg viste med Koragt tilbage!
Imod mig selv jeg hver en Sans
for Skønheds Tryllen vilde drage!
Til Pryd jeg valgte Simpelhed
og tiltvang den Ærbødighed;
og glødende, henrykte Blik
til Løn jeg for min Skønhed fik!
Hvis jeg var stor! — med hvilken Daad
mit Levned her jeg skulde smykke.
Hvor skulde ej jeg stolt og kaad
foragte Verdens Glimmerlykke.
Mens andres Lykke kom og svandt,
mit Navn til evig Tid jeg bandt,
og undrende, ydmyge Blik
til Løn jeg for min Storhed fik!