NatalieZahle

kom til København følte sig som den lille, han var, een

blandt Hundreder.

Jeg tog Del i Selskabs- og Ungdomslivet i Byens forskel

lige Kredse; navnlig viste en enkelt Familie*) mig stor God

hed og Venskab. Ogsaa Nationalfølelsen vaktes stærkt i mig,

særlig ved »Fædrelandets« store Indflydelse paa mig. Jeg

holdt Bladet, læste dets ledende og øvrige Artikler og dan

nedes ved dets fortrinlige Feuilletoner. Denne vaagnende

Fædrelandskærlighed fristede mig i øvrigt en Gang til at

forsømme mine nærmeste Pligter, endogsaa mod Dr. Holsts

bestemt udtalte Ønske, og — han havde Ret! Det var i Kri

gens Begyndelse. 3. Jægerkorps var marcheret af, og det

blev ordnet saaledes, at Damerne i Nyborg skulde lave Pa

troner og indpakke og afsende dem til Hæren. Min Plads

var jo uimodsigelig hjemme i Skolestuen, men min patrio

tiske Stemning var saa stærk, at jeg syntes, jeg maatte tage

Del i dette Værk, baade i Raadhussalen, hvor Patronerne

lavedes, og i Krudttaarnet, hvor de fyldtes og indpakkedes.

Jeg var naturligvis ikke uden en vis Uro i Sindet, hvor meget

jeg end ved ekstra Læsning bagefter søgte at bøde paa mm

Uret. Senere har jeg ikke undladt at slaa fast for de tilkom

mende Lærerinder, hvor i sligt et Tilfælde deres Plads var.

Her i Nyborg modtog jeg Budskabet om et Ungdomshaabs

Tilintetgørelse. Medens jeg var i Prof. Eschrichts Hus i

København, havde jeg lært en ung Mand at kende, og i det

sidste Halvaarstid før jeg rejste til Jylland, blev det mig

klart, at han var mig mer end almindelig kær. Skønt jeg

alt den Gang anede, at der var en anden, der drog ham,

levede jeg dog i det farlige Haab, at dette alligevel skulde

føre til Lykke for mig. Jeg tror, min Plejemoder kendte

mine Følelser, men aldrig berørte hun det haardhændet, men

viste mig en velgørende og styrkende Tillid. Kun enkelte

Breve fra og om ham naaede mig i mine allerførste Ung-

*) Sikkert m enes her Fam ilien Schalburg, hvis Venlighed Frk

altid senere om talte med stor Taknemmelighed.