78 / 314
75
Blandt Kammeraterne traf jeg Søstrene Hedevig og
Ulrikke Rosing, Præstedøtre fra Horsens. Hedevig blev efter
“
aarene Lærerinde paa Apoteket i Holbæk, senere blev
hun gift i Norge med en Fætter, Kemikeren Anton Rosing,
og da hun kort Tid efter blev Enke, blev hun Bestyrerinde
for Døvstummeskolen i Kristiania, hvor hun har virket som
en anset og højt hædret Personlighed.
Men det var Søsteren, Ulrikke, en af de reneste, sundeste
og fineste Kvinder, jeg har truffet paa, som jeg særlig s ut
tede mig til. Hun fik Interesse for mig og mit Arbejde i de
trange Dage i Hummergade. Fattig var jeg jo men mm
trofaste Pige, Lene, gjorde dog nu og da ^ v e j for en Ute
beskeden Smørrebrødsaften, og til den mødte Ulrikke ofte.
Da jeg flyttede til Kronprinsensgade, opslog hun sin Bolig
hos mig for at hjælpe paa mine Finanser. Hun var den Gang
Lærerinde hos Grosserer Ludv. Holm paa Christianshavn
og turde ikke opgive sin vellønnede Stilling der, før mine
Forhold var sikrere ordnet. Offervillig, som hun var, tog un
stedse, eftersom Huset voksede fra 2den Sal til 3 ie> F
1
Kvisten, det ringeste og mindste Værelse til slt BrU^ . ^
ventede jeg med Længsel hendes Tilbagekomst hver Middag,
og hvor rigt var ikke Samværet med hende om Aftenen
mellem Pensionærerne. Hvor virkede hun ikke velSøre^ e
paa den Ungdom, hvis Interesser hun saa varmt de te
-
rikke var ingen V e r d e n s dame, men hun var alligevel fuldt
ud Dame i al sin stille Mildhed og urokkelig fine og dog
saa beskedne Værdighed. Hun fik en vesignelsesng n -
flydelse paa mit aandelige Liv. Det var Ulrikke, ®om
dybede min religiøse Følelse, der en Tid lang av e; v
overfløjet af'mine patriotiske Følelser; det var ene ,
gav Stødet til min Fordyben mig i min Bibel, hende, so
bragte mig til Vartov, til Grundtvigs Forkyndelse,
tør jeg sige, at mit kristne Standpunkt fra den Tid var urok
keligt, mange Anfægtelser har jeg gennemgaaet og 1 un
der, men alligevel er det mig, som om det, hun den Ga g