84 / 314
8i
en Købmand Richter paa Hjørnet af Kronprinsensgade og
Pilestræde. Særlig Snedker Justesen er mig uforglemmelig
fra hin Tid, men dem alle skylder jeg Tak for deres store
Liberalitet.
Men man forstaar, hvor meget der foruden disse Afgifter
paahvilede mig: Lærerlønninger, den daglige Husholdning
o. m. a., og det nytter ikke at skjule det, mange, mange Sor
gens og Bekymringens Timer har jeg døjet, naar Udbetalin
gerne nærmede sig; svære økonomiske Tider har jeg gen-
nemgaaet. Men det gik, — skønt jeg laante og laante uaf
brudt i mange Aar. Jeg begyndte da ogsaa, fattig som jeg
var, uden eget Værelse og forberedte mig til mine Timer,
siddende i en af Skolestuerne, naar de andre var gaaet til
Ro. Ogsaa min Seng, en Barneseng, jeg var jo lille af Vækst,
blev om Aftenen flyttet ind i denne Skolestue, og mangen
Morgen blev jeg, dødtræt som jeg var, af et Par af mine
nærmeste Hjælpere baaret i denne ud af Skolestuen og ind
i Spisestuen eller et af Pensionatets Værelser for skynd
somst at gøre mig i Stand til at møde paa Skolen Kl. 9. Det
var ikke saa underligt, at jeg var træt, jeg underviste ofte
i Barneskolen fra 9—2 og hos de voksne Elever 4—8, og var
dristig nok til at undervise i alle Fag, undtagen Naturhistorie
og Engelsk, alt som det tiltrængtes. Hertil kom Overtil
synet, Regnskabet og Livet om Aftenen med Pensionærerne,
hvad der var mig til stadig voksende Glæde. Og Nat og
Dag arbejdede mine Tanker med alt det nye, jeg vilde, alt
det paa Skolens Omraade, som den Gang var nyt, men som
for den nulevende Slægt staar som Selvfølgeligheder.
Naturligvis begyndte jeg med de Lærerkræfter, Frk. Foer-
som havde haft, men flere af disse stemte jeg ikke med, og
der samlede sig snart om mig en Kreds af Mænd og Kvin
der, som forstaaende og med Varme sluttede sig til mine
Skoletanker.
Blandt disse maa jeg allerførst nævne stud. theol. V. Chri
stensen. Et halvt Aarstid efter at jeg havde overtaget Frk.
Natalie Zahle.
®