86 / 314
83
Mellem Eleverne fra Frk. Foersoms Skole havde en lille
forældreløs Pige ved Navn Anna Paulsen tiltrukket sig min
Opmærksomhed. Hun var saa lille og fin og havde saa klare,
troværdige Øjne, at jeg straks fik hende kær. Efter For
handlinger med hendes Familie mærkede jeg, at hun trængte
til et Hjem, og jeg vovede da at tilbyde Familien at træde
hende i Moders Sted. Jeg begriber ikke, at jeg turde frem
komme med mit Tilbud, og at
Slægten turde betro hende til
mig. Jeg stod den Gang i Be
gyndelsen af min Virksom
hed, fuld af' Arbejdsmod, men
som ovenfor sagt med store
økonomiske Vanskeligheder
og i Travlhed fra Morgen til
Aften, desuden ung og uer
faren. Kunde dette kaldes et
Hjem? Var disse Forhold
egnede for den lille fine, vist
nok forvænte Pige med det
lidt fornemme Væsen? Men
Kærlighed mødte hun hos
mig, og den gjorde hende
glad. Mig gjorde hun paa
mange Maader Livet lyst eller rettere, hun kastede med
sin barnlige, urokkelige Tro og Hengivenhed Straaler over
mit til daglig saa svært optagne Liv. Senere blev hun,
flink og sød som hun var, min betroede højre Haand i
Hjemmet, indtil hun 1862 forlod mig ved sit Ægteskab med
daværende Auditeur, nuværende Overretsprokurator Henrik
Mundt.
Et Aars Tid efter Annas Komme til mig, syntes jeg, at
en anden ung Pige, Hansine Gerdtzen, af Gud blev betroet
til min Omsorg. Hendes ældre Søster, Marie, senere gift
med Docent Brynjulfson, var ved sin Intelligens og ved sin