85 / 314
8 2
Foersoms Skole, kom han til mig som Ansøger om Skole
timer Hans Optræden var mig saa sympatetisk, at jeg
straks gav ham et Par Timer i Historie, men det varede
ikke længe, inden han fik flere, ogsaa i Religion, Dansk og
Geografi; og efterhaanden blev han i de ca. 10 Aar, han ar
bejdede ved Skolen, en af dens betydeligste Kræfter.
Med Student, senere cand. theol. Christensen kom der me
get godt ind i Skolen. Sangen holdt i Grunden med ham
sit Indtog hos os, og tillige havde han en ejendommelig
livlig Fortællemaade og en billedrig, næsten plastisk Frem
stillingsevne, der ikke undlod at tage Eleverne fangen. Han
havde et lyst, barnligt Blik paa det, han beskrev, og paa Livet
i det hele; dog følte man altid, hvorledes det hos ham bun
dede i dyb, kristelig Alvor.
I den Periode var Pensionslivet hos mig i livlig og smuk
Udvikling, og Christensen og hans Hustru blev snart selv
skrevne Deltagere i dets Vinterselskabelighed og Sommer
udflugter. Som Menneske kom jeg til at sætte ham meget
højt. Jeg har set ham i ikke saa faa vanskelige Stillinger;
altid var det mig klart, at han handlede i Samraad med sin
Gud. I det hele har jeg sjelden kendt et Menneske med
saa glad og klart et Blik for andres Fortjeneste og med
saa ydmyg en Betragtning af sig selv. Personlig har han
været mig en alvorlig og oprigtig Ven, som tidt retledte
mig paa sin beskedne Maade og havde sin Del i, at jeg mere
og mere lededes hen til det grundtvigske Livssyn. Trods
Forskelligheder blev vi forbundne i et Venskab, der varede
til hans Død*) med lige Hengivenhed fra begge Sider. En
Ting endnu maa jeg nævne, som jeg skylder ham Tak for;
han tilførte min Skole saa betydelige Lærerkræfter som
Præsterne Thurah, Gjerløff, Feilberg og cand. jur. H. Mundt.
Inden den store dygtige Lærerindeskare tog Skolen i Be
siddelse, var disse Mænd en Pryd for den.
*) Som Præst i Rønne 1903.