83 / 314
8o
ver, og troede derfor en Tid, at jeg stod tned Tilbud om
-)- 25 Børn, men i de 50 var »Komitebørnene«, som vi
senere populært kaldte dem, medregnede, og hun forlangte
en Afgift af 400 Rbd. aarlig, saa længe hun levede (i 25 Aar
derefter).
b. Kronprinsensgade.
Egentlig vilde jeg helst have bygget min Skole paa Sel
skabets 25 alene og være gaaet saa smaat frem, men efter
Justitsraad Ficks Raad gik jeg dog ind paa Frk. Foersoms
Forslag. Men — hvor skulde jeg skaffe Kavtion? Ingen af
mine nærmeste havde Raad til at hjælpe mig. Grosserer
Borgen, som hidtil havde kavtioneret for min Husleje, var
ogsaa villig til at vedblive dermed i min nye Lejlighed
(Frk. Foersoms Skole laa i Kronprinsensgade 38). Hertil
sluttede Justitsraad Fick sig højmodig. Men nu gjaldt det
jo ogsaa min Forpligtelse overfor Frk. Foersom. Jeg hen
vendte mig da til min Faders Ven, Etatsraad L. N. Hvidt,
der hidtil havde taget sig af min Broder i vor forladte Stil
ling. Jeg husker, han spurgte: »Hvorpaa støtter De Deres
Haab om, at Deres Planer vil lykkes?« Jeg viste ham mine
Anbefalinger, men tilføjede saa: »I Grunden ene og alene
paa min store Lyst og Trang og Tro paa det, jeg har i
Sinde«. »Ja, saa gaar jeg med!« sagde han — og Papirerne
blev bragt i Orden.
Der stod jeg saa rede til at begynde, men uden en Skil
ling i Lommen!
En Del Skolemøbler fik jeg dog overladt af Frk. Foersom
i ovennævnte Overenskomst, men jeg manglede Bohave til
et Pensionat og til eget Brug. Pensionatet lagde jeg megen
Vægt paa, fordi jeg troede paa Samlivets Betydning med
de unge og de Evner, jeg i den Retning mente mig i Be
siddelse af. Efter min Broders Anbefaling sluttede jeg Ak
kord med en Snedker Justesen om Levering af Møbler mod
maanedlig Afbetaling, ligesaa med andre Handlende, f. Eks.