87 / 314
84
udmærkede Karakter blevet mig en meget kær Lærerinde.
Da hun beskrev mig Forholdene i deres Hjem, hvor Fade
ren nylig var død, fik jeg det Indtryk, at jeg kunde gøre en
god Gerning ved at tilbyde Hansine et Hjem hos mig. Men
som det gik med Anna, gik det ogsaa med dette »store«
Barn. Jeg mente at være den, der gav, men det varede ikke
længe, før jeg mærkede, at det omvendte var Tilfældet.
Dog vilde jeg for hendes
Skyld, at hun skulde tage
en Tid ud blandt frem
mede. Men det varede
ikke længe. Snart kom hun
tilbage som »Barn i Hu
set«, og hvad har hun ikke
været for mig siden som
fremtrædende Hjælper ved
min Skole og overfor mig
personlig, rede til at dele
alle Byrder med mig i
svære Tider og med op
ladt Sind for alt det, jeg
levede i og for.
Hvor skal jeg takke nok
for hende?
Den tredie af mine
Plejedøtre, den eneste endnu levende af dem, Henriette
Skram, var under hele sin Opvækst meget skrøbelig af Hel
bred, og der maatte fares saa lempeligt frem med hende,
som hun selv vilde tillade det. Der gik snart Ry af
hendes store Evner og Dygtighed, og efter nogle Prøve-
aar ude vendte ogsaa hun tilbage til mig og min Skole
og gled efter Annas Giftermaal 1862 ind som »Barn af
Huset«. Hendes stærke Personlighed og usvigelige Tro
skab i Arbejdet for den Skoles Interesser, hun havde givet
sit Hjerte, gjorde hende ikke alene selvskreven til en meget
H an sin e G erdtzen.