Previous Page  82 / 314 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 314 Next Page
Page Background

79

jeg een voksen Elev, som deltog i nogle Fag, een, som deltog

i alle, og efter 1V2 Aars Forløb to Børn. Man tænke sig min

Sjælstilstand. Jeg var ved at opgive det hele og begyndte

at lytte til et Forslag om at tage en Gouvernanteplads i

Rusland, hvor lidet tiltalende denne end syntes mig.

Da fremstillede Haabet og Lykken sig for mig i Skik­

kelse af Justitsraad Fick, som sammen med Biskop Mynster

og Cancelliraad Ring var Medlem af Bestyrelsen for »Sel­

skabet for uformuende Embedsmænds Døtres frie Undervis­

ning«, stiftet i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede i Lig­

hed med hin Tids Stiftelser for Drenges Undervisning, Efter­

slægtsselskabet, Borgerdydskolerne osv. Selskabet kunde

paa den Tid betale for 25 Piger, og disse havde hidtil gaaet

i Jfr. Sophie Foersoms Skole. Der var imidlertid kommen

en Uoverensstemmelse imellem Jfr. Foersom og Selskabets

Bestyrelse, hvorfor de udmeldte Eleverne hos hende og hen­

vendte sig til mig.

Grunden hertil var, at Biskop Mynster, som var Medlem

af den Eksamenskommission for Institutbestyrerinder, der

havde bedømt mig ved min Eksamen, tilligemed flere andre

Herrer af Kommissionen var blevet opmærksom paa min

indsendte Skoleplan og mine skriftlige Arbejder overhovedet,

særlig min pædagogiske Stil, hvis Opgave lød: »Hvorledes

kan Skolen bidrage til det skønnes (æstetiskes) Udvikling

hos Barnet?« De mente i disse Arbejder at have fundet nye

Tanker og spurgte mig nu gennem Justitsraad Fick, om

jeg vilde modtage de 25 Elever og med dem grunde en Skole

e f t e r m i n e I d e e r .

Om jeg vilde? — Min Glæde var ubeskrivelig og blev

næppe dulgt for det lykkebringende Sendebud. Ja, maatte

jeg blot faa begyndt, saa mente jeg, det skulde nok komme

til at gaa.

Jfr. Foersom tilbød mig straks efter at overtage hendes

50 Elever. Jeg vidste ikke, da hun foreslog mig det, at hun

var den Skolebestyrerinde, som havde haft Selskabets Ele