82 / 314
79
jeg een voksen Elev, som deltog i nogle Fag, een, som deltog
i alle, og efter 1V2 Aars Forløb to Børn. Man tænke sig min
Sjælstilstand. Jeg var ved at opgive det hele og begyndte
at lytte til et Forslag om at tage en Gouvernanteplads i
Rusland, hvor lidet tiltalende denne end syntes mig.
Da fremstillede Haabet og Lykken sig for mig i Skik
kelse af Justitsraad Fick, som sammen med Biskop Mynster
og Cancelliraad Ring var Medlem af Bestyrelsen for »Sel
skabet for uformuende Embedsmænds Døtres frie Undervis
ning«, stiftet i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede i Lig
hed med hin Tids Stiftelser for Drenges Undervisning, Efter
slægtsselskabet, Borgerdydskolerne osv. Selskabet kunde
paa den Tid betale for 25 Piger, og disse havde hidtil gaaet
i Jfr. Sophie Foersoms Skole. Der var imidlertid kommen
en Uoverensstemmelse imellem Jfr. Foersom og Selskabets
Bestyrelse, hvorfor de udmeldte Eleverne hos hende og hen
vendte sig til mig.
Grunden hertil var, at Biskop Mynster, som var Medlem
af den Eksamenskommission for Institutbestyrerinder, der
havde bedømt mig ved min Eksamen, tilligemed flere andre
Herrer af Kommissionen var blevet opmærksom paa min
indsendte Skoleplan og mine skriftlige Arbejder overhovedet,
særlig min pædagogiske Stil, hvis Opgave lød: »Hvorledes
kan Skolen bidrage til det skønnes (æstetiskes) Udvikling
hos Barnet?« De mente i disse Arbejder at have fundet nye
Tanker og spurgte mig nu gennem Justitsraad Fick, om
jeg vilde modtage de 25 Elever og med dem grunde en Skole
e f t e r m i n e I d e e r .
Om jeg vilde? — Min Glæde var ubeskrivelig og blev
næppe dulgt for det lykkebringende Sendebud. Ja, maatte
jeg blot faa begyndt, saa mente jeg, det skulde nok komme
til at gaa.
Jfr. Foersom tilbød mig straks efter at overtage hendes
50 Elever. Jeg vidste ikke, da hun foreslog mig det, at hun
var den Skolebestyrerinde, som havde haft Selskabets Ele