Previous Page  327 / 424 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 327 / 424 Next Page
Page Background

blev tilbage og deltog i Taflet, der bestod i 330 Kuverter. Kongen og de

Herrer, han havde tilsagt, spiste i Stuen, og paa deres Bord prangede en

Sølvopsats paa 310 Lod (afbildet under Selskabets Sølvskat), der var en

Gave fra en af Brødrene, Konferensraad

Conrad Heinrich Donner,

der var

Storkøbmand i Altona. »Jeg vil haabe,« skriver N. P. Nielsen, »at ingen

Omstændigheder vil formaae Efterkommerne til at skille sig ved denne Gave,

der baade er et Minde om en sand og sjelden Høitid i Selskabet og om en

ædel Broder, der endog fraværende mindes det danske Broderskab.«

Medens Kongen og nogle af Prinserne tog hjem ved Totiden, fortsattes

Ballet af det store Selskab og endte først Kl. 5 om Morgenen med en Polonæse,

der førtes op af Prins Christian Frederik (Chr. VIII).

Det kunde maaske i denne Sammenhæng have nogen Interesse at meddele,

hvorledes »Tractementet« var anordnet i hine Dage, naar Selskabet bød til

Fest eller afholdt Kongefugleskydning. I Skydebanens Arkiv foreligger en

»Accord« fra 1822 mellem Bestyrelsen og Restauratøren, »Forpagteren Hr.

Becker«, der lyder saaledes:

»I Henseende til Frokosten den første Skydedag blev Administrationen

enig med Forpagteren Hr. Becker, at han beværter de Kongelige Personer

med

virkelig

Skildpadde og de andre med saakaldet

forloren Skildpadde

samt

desuden, hvad der henhører til en fuldkommen Frokost, og desuden til hver

Person V

2

Flaske Rhinsk Vin, alt for hver Person 2 Rdl. 3 Sk. i Sedler og

Tegn, dog at han i det mindste faar 125 Personer at beværte, og at han for

den virkelige Skildpadde desuden erholder ialt 40 Rdl. Sedler. Videre, at

han til de Kongelige Personer desforuden serverer med 6 Flasker Portvin

og 6 Flasker Madeira, imod at han erholder for Flasken af Portvinen 15 Sk.

og Madeira Vin 18 Sk. Flasken, samt at han for Beværtning for de Kongelige

Laquaier, Kuske og Løbere samt Liv Skøtter m. fl. (d.v. s. deres Koner, om

disse maatte medfølge) nyder ialt 35 Rdl. Sedler.

I Henseende til Middags Spise blev Administrationen med Forpagter

Becker enig om, at han beværter med 6 Retter Mad samt Dessert, og at han

derfor, iberegnet en Flaske Langkork til hver Person, erholder for hver Person

4 Rdl. Sedler, dog at han i det mindste erholder Betaling for 80 Personer,

og at han for at beværte Bredberg, Laderne, Marqueurer og Rustmesterens

Folk erholder ialt 20 Rdl. Sedler.

(sig.) A. Becker.«

I Aaret 1829 blev atter en Kongedatter formælet, denne Gang Prinsesse

Caroline

med Arveprins

Frederik Ferdinand,

og denne Begivenhed fejredes

den 11. September ved en straalende Fest paa Skydebanen, der fik et ligesaa

pragtfuldt Forløb som Aaret forinden. Den kostede imidlertid Selskabet en

ret betydelig Sum, idet man for at undgaa den Pladsmangel, der Aaret forud

havde gjort sig gældende, lod opføre en interimistisk Dansesal, der strakte

sig fra Hovedbygningen ned mod Skydehuset og var 41 Alen lang og 22 Alen

3 1 0