Previous Page  329 / 424 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 329 / 424 Next Page
Page Background

tidens største Skuespiller

Nicolai Peter Nielsen

blev optaget. Han blev kun

16 Aar gammel Sekondløjtnant, men hans musikalske og deklamatoriske

Talenter gav ham Lejlighed til at brillere ved Officerernes Dilettantforestil­

linger, og i 1820 fik han sin Debut paa Det kgl. Teater som Axel i »Axel og

Valborg«, og hans senere Liv blev en lang Række kunstneriske Triumfer.

Han omfattede Skydeselskabet med overordentlig Interesse og har sat sig et

smukt Minde blandt Brødrene i sin »Skydeselskabets Historie« af 1836, som

er det første trykte Værk om det gamle Selskab. Og han dedicerer Bogen »til

det danske Broderskab«, som han anser for at være Udtrykket for det ideelle

Hjemsted for den rette Broderaand, hvor »det fælleds Øjemed skal i alting

sigte til Guds Ære og til vor Konges og Fædrelandets Tjeneste.«

Den aarlige Kongefugleskydning var regelmæssig besøgt af kongelige

Personer, men siden 1820, da Frederik VI var Fuglekonge, havde denne

Værdighed været betroet det borgerlige Samfunds Spidser. I 1835 fik Sel­

skabet et nyt Bevis paa Kongens Bevaagenhed, idet han skænkede det 10 Fag

Gardiner til Vinduerne paa første Sal, og samtidig overtog Dronningen

Marie

Sophie Frederikke

(1767—1852) Formandsposten i Selskabet og blev saaledes

den første Dronning, der blev Selskabets høje Foresatte. Hun nød mindst

ligesaa stor Popularitet i Folket som hendes kongelige Gemal, og trods sin

fremskredne Alder og noget vaklende Helbred var hun flere Gange tilstede

i Aarets Løb og røgtede elskværdigt og fornemt sit Formandshverv. Grev

Yoldi, der ved mange Lejligheder fremhæver hendes Elskelighed, siger et

Sted i sin Dagbog, at hun var »altid den samme, det vil sige den mest til­

bedelsesværdige og agtværdige Fyrstinde, som nogensinde har eksisteret.«

Da Selskabet den 28. Oktober samme Aar fejrede sin kongelige Formands

68-aarige Fødselsdag, var Brødrenes Festsal for første Gang prydet med de

ti Fag højrøde Silkegardiner, som Selskabets Dommer, den berømte Arkitekt

Jørgen Hansen Koch

(1787—1860) havde besørget ophængt.

Festen ved Kongefugleskydningen det følgende Aar, den 4. Augus t 1836,

var besøgt af Kongeparret samt Prinserne Christian Frederik og Ferdinand

med Gemalinder, Prinsesse Vilhelmine, Prins Wilhelm af Hessen og Prins

Christian a f Gliicksborg

(1818—1906). Prins Christians Moder, Prinsesse

Louise Caroline, var Søster til Dronning Marie Sofie Frederikke, og Frederik

VI var Prinsens Formynder efter hans Fader, Hertug Vilhelms Død i 1831.

Den unge elegante Prins, der var udnævnt til Ritmester i Hestgarden, blev

denne Dag optaget i det ærværdige Selskab, og han blev et meget trofast

Medlem, der senere i sin lange Regeringstid paa mange Maader viste Brødrene

sin Velvilje og Sympati.

Ved denne Lejlighed frembød Skydebanens Festsal et særligt pragtfuldt

Skue, idet Arkitekt Hetsch havde dekoreret den til en festlig Ramme om

den sidste kongelige Gave, de kostbare røde Gardiner. Festtalen holdtes af

Overpræsidenten

Åndr. Christian Kierulf

(1782-1846), og efter at Skaalen

3 1 2