335 / 424
Beviiser paa den Hyldest og Naade, hvorved det sande ægte Brodersind
og Fædrelandskærlighed, som stedse har besjælet Samfundets Medlemmer,
erkjendes. Det har saaledes ofte seet Kongehuset her tilstede, ikke alene
naar Begivenheder indtraf, der vakte Glæde og Deeltagelse for Kongen og
Folket, men ogsaa ved Broderskabets aarlige Samlinger. —Det har fremdeles
seet enkelte af Kongehusets Medlemmer i Spidsen for dets Anliggender
saasom høisalig Kong Frederik den Sjette, hans nulevende Dronning Marie
Sophie Frederikke, deres Datter, Hds. Kongl. Høihed HertugindeWilhelmine
Marie, og den nærværende nærmeste Arving til Danmarks Kongethrone
Hs. Kongl. Høihed Kronprinds Frederik Carl Christian. Af flere af Dan
marks hedengangne Konger har Broderskabet modtaget Bekræftelse paa
dets Institutioner og Indretninger, og af Kongerne Frederik den Anden,
Christian den Fjerde, Frederik den Femte og Christian den Syvende er det
blevet tilstaaet adskillige Friheder og Benaadninger. Kongerne Christian
den Tredie, Frederik den Femte og Frederik den Sjette have ogsaa viist sig
som Samfundets særdeles Velyndere og Beskyttere, da den første skjænkede
Broderskabet den Kjæde, som skulde pryde Formanden ved Broderskabets
høitidelige Sammenkomster, og da den i Tidens Løb gik tabt, fornyede
Dronning Marie Sophie Frederikke Gaven ved at skjænke en ny, som hun
selv indviede, da hun som Broderskabets høie Foresatte bar den i Aaret 1836.
Af Kong Frederik den Femte modtog Broderskabet den Skydeplads, det nu
er i Besiddelse af, og derhos Lettelse i de Byrder, der tidligere paahvilede
Broderskabets Formand, og om Kong Frederik den Sjettes Gavmildhed
bevarer Broderskabet endnu dyrebare Erindringer hos sig. Og nu mine
Brødrel vor nærværende høit hædrede Monark, vort Lands kjærlige Konge
og Fader, ogsaa han er indtraadt i Rækken af vore Velgjørere, thi han har
udmærket vor 300-aarige Jubelfest ved en stor og kongelig Gave. Med
den inderligste Taknemmelighed og Deeltagelse maa Broderskabet betragte
denne; thi den afgiver ikke alene for os et hædrende Beviis paa, hvorledes
vor Konge bedømmer os og vor Færd, men den vil ogsaa i Tidernes Løb
være et Historiens Mindesmærke om den kongelige Bevaagenhed, der vistes
vort Samfund.
Det er saaledes et hæderligt Oldtidens Minde, opfostret i den dunkle
Fortid og pleiet og fredet af de paafølgende Slægter, der fra Slægt til Slægt er
gaaet over i vor Varetægt. Der paaligger os derfor og den hellige Forpligtelse
efter yderste Evne at styrke og vedligeholde det, paa det at vi hædret, agtet
og uplettet kan overlevere det til vor Efterslægt. — Det kan kun skee, naar
sandt og ægte Borgersind og Enighed, varm Fædrelandskærlighed og trofast
Hengivenhed mod Kongen og hans Slægt besjæler Samfundets Medlemmer,
og hver Broder altsaa, der føler Kraft og Villie hos sig til at opfylde disse den
retsindige Mands ikke svære Forpligtelser, han træde ind i Broderrækken,
der nu vandrer hen til den Plads, hvor Dagens Arbejde skal udføres, og
3 1 8