Previous Page  335 / 424 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 335 / 424 Next Page
Page Background

Beviiser paa den Hyldest og Naade, hvorved det sande ægte Brodersind

og Fædrelandskærlighed, som stedse har besjælet Samfundets Medlemmer,

erkjendes. Det har saaledes ofte seet Kongehuset her tilstede, ikke alene

naar Begivenheder indtraf, der vakte Glæde og Deeltagelse for Kongen og

Folket, men ogsaa ved Broderskabets aarlige Samlinger. —Det har fremdeles

seet enkelte af Kongehusets Medlemmer i Spidsen for dets Anliggender

saasom høisalig Kong Frederik den Sjette, hans nulevende Dronning Marie

Sophie Frederikke, deres Datter, Hds. Kongl. Høihed HertugindeWilhelmine

Marie, og den nærværende nærmeste Arving til Danmarks Kongethrone

Hs. Kongl. Høihed Kronprinds Frederik Carl Christian. Af flere af Dan­

marks hedengangne Konger har Broderskabet modtaget Bekræftelse paa

dets Institutioner og Indretninger, og af Kongerne Frederik den Anden,

Christian den Fjerde, Frederik den Femte og Christian den Syvende er det

blevet tilstaaet adskillige Friheder og Benaadninger. Kongerne Christian

den Tredie, Frederik den Femte og Frederik den Sjette have ogsaa viist sig

som Samfundets særdeles Velyndere og Beskyttere, da den første skjænkede

Broderskabet den Kjæde, som skulde pryde Formanden ved Broderskabets

høitidelige Sammenkomster, og da den i Tidens Løb gik tabt, fornyede

Dronning Marie Sophie Frederikke Gaven ved at skjænke en ny, som hun

selv indviede, da hun som Broderskabets høie Foresatte bar den i Aaret 1836.

Af Kong Frederik den Femte modtog Broderskabet den Skydeplads, det nu

er i Besiddelse af, og derhos Lettelse i de Byrder, der tidligere paahvilede

Broderskabets Formand, og om Kong Frederik den Sjettes Gavmildhed

bevarer Broderskabet endnu dyrebare Erindringer hos sig. Og nu mine

Brødrel vor nærværende høit hædrede Monark, vort Lands kjærlige Konge

og Fader, ogsaa han er indtraadt i Rækken af vore Velgjørere, thi han har

udmærket vor 300-aarige Jubelfest ved en stor og kongelig Gave. Med

den inderligste Taknemmelighed og Deeltagelse maa Broderskabet betragte

denne; thi den afgiver ikke alene for os et hædrende Beviis paa, hvorledes

vor Konge bedømmer os og vor Færd, men den vil ogsaa i Tidernes Løb

være et Historiens Mindesmærke om den kongelige Bevaagenhed, der vistes

vort Samfund.

Det er saaledes et hæderligt Oldtidens Minde, opfostret i den dunkle

Fortid og pleiet og fredet af de paafølgende Slægter, der fra Slægt til Slægt er

gaaet over i vor Varetægt. Der paaligger os derfor og den hellige Forpligtelse

efter yderste Evne at styrke og vedligeholde det, paa det at vi hædret, agtet

og uplettet kan overlevere det til vor Efterslægt. — Det kan kun skee, naar

sandt og ægte Borgersind og Enighed, varm Fædrelandskærlighed og trofast

Hengivenhed mod Kongen og hans Slægt besjæler Samfundets Medlemmer,

og hver Broder altsaa, der føler Kraft og Villie hos sig til at opfylde disse den

retsindige Mands ikke svære Forpligtelser, han træde ind i Broderrækken,

der nu vandrer hen til den Plads, hvor Dagens Arbejde skal udføres, og

3 1 8