337 / 424
Phantasien i dens Flugt, kan finde Hvile og Styrke til at holde ud igjennem
det Hele.«
Derefter følger Talen, hvori en Del Ud t ryk er fremhævet og forsynet
med et Kors, der henviser til en Note i Marginen, der vel nok har forekommet
Samtidens radikale Ungdom morsom og bidende, men næppe har skadet
det gamle hæderkronede Selskabs Prestige og Renommée i nævneværdig
Grad. Som Eksempel paa »Corsaren«’s Vid i denne Forbindelse kan anføres,
at hvor Talen er om den »simple Borger« tilføjes i Margenen »der er rig nok
til at kunne være Medlem og ikke er altfor »simpel« en Borger; thi i sidste
Fald falder han igjennem ved Ballotteringen«. Eller naar der i Marginen
udfor den sidste Passus i Talen staar: »Nu lyses Velsignelse over Forsam
lingen«.
Som et interessant Modstykke til »Corsaren«s harcelerende Betragtninger
i Anledning af Selskabets Jubilæumsfest kan anføres en samtidig Sang til
Selskabets uskrømtede Hyldest af den 22-aarige stud. theol.
Frederik Ludvig
Høedt
(1820-85), der ikke var mindre begavet end Goldschmidt og senere
blev en af den nationale Scenes mest fejrede Skuespillere. Sangen lyder
saaledes:
»Fyld dit Glas til bredfuldt Maal
Viin er Glædens Kilde,
Drik med Glæde saa en Skaal
For det gamle Gilde.
For den danske Broderpagt,
Som er end tilbage,
Liig en gammel Vise, lagt
Om de svundne Dage.
Fordum stod vort Gilde-Huus
I et snevert Stræde.
Øllet fra de fulde Kruus
Vinked da til Glæde.
Men »det Danske Compagnie«
Huuset heed med xVre,
For det Broderskab, deri
Bosat monne være.
Danmark favned huldt Enhver,
Som en fælleds Moder,
Og en ærlig Dansk var her
Dannerkongens Broder.-----
Huus og 01 og Skik og Dragt
Svandt, som hine Dage,
men den danske Broderpagt
Er endnu tilbage.
Som en gammel Kjæmpehøi,
Der i Aftenstunden
Kalder under Leg og Støi
Glade Folk til Lunden,
Mens den evigunge Vaar
Breder ud sit Klæde:
Saa vort gamle Samfund staaer,
Vinker end til Glæde.
I vort nye G ilde-Huus
Riddersmand og Borger
Glemmer end ved Fad og Kruus
Hverdagslivets Sorger.
Danmark favner huldt Enhver,
Som vor fælleds Moder,
Og en ærlig Dansk er her
Dannerkongens Broder.
Hæv da Glasset, hæv din Røst,
Viin er Glædens Kilde,
Drik saa Skaalen ud med Lyst
For det gamle Gilde.
Gildet staae! Og give Gud,
Alle de, som vandre
Her i Lauget ind og ud,
Elske maae hverandre.«
3 2 0